Aktiviteter for ældre blødere

En gang om året mødes Bløderforeningens modne medlemmer til et weekendseminar. Vi kalder arrangementet 50+ arrangement.
 
50+ er for dig, som har lyst til at møde andre medlemmer af Danmarks Bløderforening.
 
Seminarerne byder på faglige indslag, og der er god plads til erfaringsudveksling, for vi vægter det sociale samvær højt.
 
Du er meget velkommen til at tage din ”bedre halvdel” med.
 
Vi mødes ofte midt i landet, så det er nemt for alle at deltage, og mødestederne er handicapvenlige.

Der er deltagerbetaling, og foreningen yder et mindre tilskud pr. deltager.