I det sydfynske ø-hav 2005

Til dette seminar var det nødvendigt at stå tidligt op. Vi mødtes lørdag kl. 10 i Svendborg og tog sammen af sted i bus. Vi startede med at sejle til Ærø gennem Svendborgsund, forbi Skarø, Drejø, Hjortø og Birkholm. Selvom nogle mente, at kursen var forkert, nåede vi Ærøskøbing. På Vindeballe Kro fik vi en solid frokost og en lille en til begge ben.
 
Guidet tur
Klokken halv to kom guiden, som skulle fortælle os om Ærø. Han fortalte om, hvordan øen nævnes i de islandske sagaer og har sit eget flag. Vi fandt hurtigt ud af, at øen har meget små veje, så det var svært at få bussen med. Vi så Voderup Klint, der har kilometerlange trappeformede skredterrasser, sjældne orkideer og fredede frøer.
 
Vi fandt ud af, at på Ærø ligger Nordpolen (en gård), og at øen har 100 bornholmske rønnetræer, ja selv en Lillebæltsbro. Den har også en 78-årig købmand, der er landets sidste med licens til udskænkning i baglokalet.
 
Medvind på cykelstierne
Vi kørte gennem byerne Søby, Marstal og Ærøskøbing, der har 450 forskellige, meget pittoreske døre. Da vi kørte igennem Brejninge – en 2,1 kilometer lang landsby – fik vi at vide, at her er Jacob Haugaards søster Agnes præst, så det var under en cykeltur her, at valgsloganet ”medvind på cykelstierne” opstod.
 
Desværre skulle vi hjem igen. Vi ville ellers gerne have set mere og købt flere Ærønisser. Vi tog til Svendborg via Langeland, Siø og Tåsinge og fik et lille hvil før omklædning til aftensmad og hygge. Middagen startede med to minutters stilhed for at mindes Carl Otto Bendixen, som desværre ikke er iblandt os mere.
 
Smerternes dag
Om søndagen fortalte ledende overlæge Anders Schou Olesen fra smertecenter Aalborg om kroniske og akutte smerter. Det blev til to spændende timer. Han fortalte, at det, trods kroniske smerter, handler om at få så godt et liv som muligt. Man skal ikke regne med smertefrihed, men at få smertelindring.
 
Hvis man har mange kroniske smerter og dårlig livskvalitet, kan man måske henvises til et af landets fire store smertecentre. De har dog lang ventetid. På smertecenteret vil man få:

  • lægelig samtale
  • medicinjustering
  • coping hold (otte ugers kursus)
  • pacing hold
  • individuelle samtaler
  • adfærdsterapi
  • fysioterapi
  • socialrådgivning

Begræns medicinindtaget
Anders Schou Olesen gjorde meget ud at fortælle, at ved kroniske smerter burde antal tabletter ikke overstige 100 stk. pr. måned. Altså bør man ikke spise Pamol fire gange i døgnet, men hellere depottabletter to gange i døgnet. Dette kan eventuelt suppleres med et epilepsipræparat, her blev Gabapentin nævnt. De nye gigtpræpatater (Celebra og Vioxx) er dyre og har for mange bivirkninger, for eksempel blodpropper.
 
Anders Schou Olesen fortalte, at man med fordel kan bruge de milde nervemediciner, og nævnte blandt andet Noritren til dagsbrug og Saroten til natbrug. Han understregede dog, at medicinering er en opgave for en læge, eventuelt en smertelæge, ligesom der jo ikke i ovenstående er taget hensyn til individuelle forhold, hvorfor man altid bør tilrette sin smertebehandling med en læge.Evaluering og afsked
 
Efter foredraget var der evaluering, og vi aftalte mødested og -tidspunkt for næste 50+ arrangement. Der var frokost, knus, kram og på gensyn. Til alle jer, der endnu ikke er gamle nok til at være med i 50+: Glæd jer! Trods alle vores forskelligheder har vi det bare så skønt sammen.
 
OG det er så dejligt livsbekræftende at se og kende Danmarks (og verdens?) ældste og mest positive bløder, nemlig Aage og opleve, hvor meget han stadig kan. Han er altid med i forreste række. Et stort på gensyn til alle.
 
Lisbeth Skjødt Ipsen
 
Artiklen stammer fra BløderNyt, september 2005