Dagbog for Sommerlejren 2013

Søndag den 30. juni drog 20 forventningsfulde børn, 2 sygeplejersker, 5 medhjælpere og 1 lejrchef mod Bindernæs Efterskole i Rødby. Målet: Syv dage fyldt med sommerlejr, sol og sjov. 

Her kan du læse lejrchef Tem Folmands dagbog for sommerlejren.


Søndag den 30. juni 2013
For 35 år siden startede det hele, kun et par kilometer herfra i den lille by Kramnitze. En mand ved navn Stig Guldberg havde en svaghed for børn med et handicap. Han ville gøre alt for, at denne gruppe børn fik en god oplevelse i deres ellers lidt ”grå” hverdag. Så han inviterede dem på ferie på hans lille landsted med fire barakker, som passede perfekt til formålet.
 
Bløderbørn var heldige at komme under vingerne på denne fantastiske mand, som i øvrigt selv var handicappet. Han manglende begge sine arme fra lige under albuen. Men én blandt mange ting lærte han os, som var heldige at deltage på hans lejr de tre første år: ”Man kan, hvad man vil”, og det var han et tydeligt bevis på.
 
Nu står vi så her på Bindernæs Efterskole, 35 bløderlejre senere, og har stadig Mr. Guldberg med i ånden, sådan mere eller mindre. Formålet er stadig at give bløderbørn et frirum fra en ellers kontrolleret hverdag, hvor man hele tiden skal passe på ikke at slå sig, og mor der står med sin løftede pegefinger. Her på bløderlejren bliver elastikken nok lige lidt længere, end den ville være derhjemme, før man får et stop. Men skulle uheldet være ude, er vi jo heldigvis i gode hænder med vores helt egen sygeplejerske Susanne fra Skejby. Ovenikøbet har vi i år faktisk en sygeplejerske mere med, da Benedikte fra Norge meget gerne ville lære noget mere om blødersygdommen. Og hvor gør man bedst det? Ja, på en bløderlejr…
 
Inden længe vil denne spændende efterskole summe af liv fra de 20 unger mellem 7-17 år med enten blødersygdom, von Willebrand eller ITP, der gør dem ”kvalificeret” til at være her. Som noget nyt i år har vi vores helt eget køkkenteam med, søstrene Lise og Lisbeth, der i øvrigt også er blødere. Normalt er det noget vi har med i ”pakken”, men skolen kunne ikke stille noget personale til rådighed, så vi var så heldige at L og L trådte til og hjalp os ud af den ”madklemme”.
 
Kl. 13 begynder de første at komme. Det er Villads og Alfred, som er med for første gang, det er skønt at se nye ansigter på lejren, og traditionen tro kommer jeg nok til at ”hænge” på de to gutter til de bliver 17 år. Langt de fleste som er med, kommer igen år efter år.
 
På nær lige Ida som også lige er kommet, har de andre valgt at gøre brug af fællestransporten. De 5 medhjælpere som er med på lejren, har henholdsvis samlet op fra Aarhus og København for at mødes i Ringsted og køre videre i bus til Sydlolland. Bussen triller langt om længe ind på parkeringspladsen, og ud vælter alle de forventningsfulde, dejlige unger. Hurtigt bliver deres værelse fundet, og inden længe summer skolen af liv og glade dage…
 
Efter en præsentation af alle de nye ansigter (og en lille mellemsnack) skal vi allerede i gang med en af ugens vigtige aktiviteter:
 
Ungerne bliver opdelt i fire hold til det, vi har valgt at kalde ”Blood games”. Der vil i løbet af ugen være dyster og udfordringer i forskellige discipliner for holdene, og første udfordring bliver at lave holdets T-shirts. Traditionen tro er kreativiteterne store og farverne mange, men går det, som det plejer, vil det være en T-shirt, de bærer stolt i mange år.
 
L & L har her til aftenmaden fået vist deres kærlighed til at lave mad, vi går en lys mad-tid i møde. Jeg er helt sikker på, at vi ikke kommer til at sulte. Ungerne har også fået vist deres kærlighed til slik og sodavand (ikke at jeg var tvivl om det), de har alle være i Tinas lille ”grænsehandel-butik”, og handle godt ind, så de ikke går sukkerkolde i løbet aftenen. Hold 1 og 2 er dog under lidt mere kontrollerede forhold, de har afleveret deres lommepenge til Tina, så de også er sikre på at have penge på kontoen de sidste fire dage af lejren.
 
Efter en lang rejsedag og en masse nye indtryk begynder der at falde ro over lejren, de sidste T-shirts bliver malet færdig, mens andre spiller en gang badminton i hallen.
 
Mandag den 1. juli 2013
Siden den første bløderlejr har behandlingen af medicin fyldt en stor del på lejren. Det er ikke på mange sommerlejre, at der er begreber som ”Bløderskole” og ”Stikkerum”. I ugens løb bruger sygeplejersken Susanne meget tid på at lære ungerne om deres egen sygdom og ikke mindst, at de kan behandle dem selv. Rigtig mange blødere har lært på Bløderlejren at stikke sig selv. Det er dels fordi, der ro og tid til det, men også fordi mange af de mindre bliver ”inspireret” af de større blødere, som sidder ved siden af og tager deres faktor.
 
Efter de fleste er blevet ”dopet” med faktor, er vi klar til ugens første aktivitet af ”Blood games”, som er fodbold. Desværre er vejret ikke helt med os, så vi er trukket ind i hallen, men her er de fire hold også bare klar: ”Kage”, ”The Bleeding noses”, ”Black Blood” og ”De frække nipples”, tjaaa fantasien fejler da ikke noget!
 
Efter nogen intense men fair fodboldkampe står den nu på hockey, og ja, der er selvfølgelig en vigtig regel: ”Lad være med at banke hinanden med staven!”, men ellers skal der bare gås til den. Til trods for at der blev gået til den, fik Marc og Mikkel G. tildelt fairplayprisen, som de begge, sammen med lejrchefen var meget stolte over.
 
Lige på den anden side af vejen ligger Lalandia, og der skal vi selvsagt på besøg i løbet af ugen. Men der er jo også en masse andre aktiviteter derovre ud over badelandet, så vi har her til eftermiddag gået en tur for at tjekke det ud. Jeg har dog på fornemmelsen, at det er noget helt andet de store drenge vil tjekke ud, men det skal jeg undlade at komme ind på.
 
Dagens sidste opgave for de fire hold er en quiz med almen viden. Trods det skulle være almen, kom der til tider nogle ret sjove svar fra de forskellige hold.
 
Til aften er en god gammel klassiker kommet frem på bordet, nemlig Matador. Det kan jeg huske er blevet spillet helt tilbage fra nogen af de første år, jeg var med på Bløderlejr. Og ja, det ligger nogen år tilbage.
 
Tirsdag d. 2. juli 2013
Dagen starter med en dejlig morgenbuffet, hvorefter hold 2 står for oprydningen. Det er sådan, at hver dag har de enkelte hold en ”arbejdsdag”, så det hele ikke er læsset over på de to unge piger i køkkenet. :-)
 
Formiddagen er gået med boldspil og badminton i hallen, mens andre spillede Matador.
 
Efter frokost skal vi endelig det, som mange har glædet sig til: Lalandia here we come… Efter en kort instruks for, hvad reglerne er for de enkelte hold i badelandet, er de alle snart spredt ud over det hele. Det blev en fantastisk dag med masser af ture i diverse rutsjebaner. Selvom der var én rutsjebane, som gav lidt bekymring hos sygeplejersken, kom vi alle igennem eftermiddagen uden nogen blødninger. Efter 4-5 timer nærmest konstant i vandet var det tid til at vende hjem til skolen. Nu var hænderne på Villads og Nicolai også ved at ligne nogen, som sad på en 80-årig.
 
Det er tydeligt at mærke her til aften, at det vand kan tage kræfterne fra selv de mest energiske unger. Der er en tydelig træthed at spore hele vejen rundt.
 
Onsdag d. 3. juli 2013
Der har virkelig været gang i Stikkeskolen til formiddag. Martin på 17 år har blandt andre alle dage haft lidt svært ved at kaste sig ud i det, men har til gengæld også haft sin Port-a-Cath at læne sig op af. Men i år skal det være, at han bliver dus med sine årer. Selvom de spiller ham et puds, er Martin stædig og bliver ved… Selv nogen af medhjælperne ville på bedste vis sætte sig ind i en bløders sted, så de ville også prøve at stikke sig selv, godt gået af dem!
 
Inden frokost kl. 12.00 blev der dystet i dart til det samlede ”Blood Games” resultat, og det skete helt uden nogen blev ramt af en pil.
 
Hvert år er onsdag besøgsdag, til glæde for børn og voksne. Dog kan vi godt se i år, at ikke alle forældre er lige begejstret. Rigtig mange synes, at lejren ligger meget langt væk, så det kan ses på besøgsantallet. Men dem som fandt vej til Rødby, havde en rigtig dejlig eftermiddag med en klassisk omgang rundbold, og selvfølgelig var det børnene mod de voksne. Som bonus kan jeg fortælle, at de voksne vandt, nok fordi jeg lagde kameraet og hjalp til. :-)
 
Man bliver aldrig for gammel til at få besøg på bløderlejren, så jeg fik også besøg af min kære gamle morfar, der bor i Nakskov. Han kunne også fortælle historier om Stig Guldberg, for han var også at besøge mig for 35 år siden. Eftermiddagen blev rundet dejligt af med 8-10 fantastiske lagkager lavet af de skønne køkkenpiger (de hader at blive kaldt det). Lagkagerne var til ære for Danny, som har fødselsdag på lørdag.
 
En anden kær gammel ven til mig er også kommet på besøg i dag. Nemlig Palle Skovby, som selv er bløder, og som også har været med på bløderlejren, siden han var en lille purk. Desuden stod han for lejren i flere år. Han er kommet i dag, dels for hyggens skyld, men også for at give de unge mennesker lidt at tænke over i forhold til deres blødersygdom. Og jeg skal da lige love for, at de lytter, når Palle fortæller om sit liv med langvarige blødninger, store smerter, stive ankler og desværre jo også, hvordan det lige pludselig var at skulle leve med, at man var blevet smittet med hepatitis C og hiv via blødermedicinen. Palle kom ikke med en løftet pegefinger men fortalte blot, hvor vigtigt det er at mærke efter på sin krop, hvordan den har det, og så tage sin faktor forebyggende. ”Det bliver I glade for i fremtiden”, som han siger…
 
Sikke en lang dag med mange gæster på lejren, desværre måtte vi også sige farvel til Alfred, da han skulle til noget familie-halløj, men vi håber, han er med hele ugen til næste år.
 
Torsdag den 4. juli 2013
Det kommer nok bag på de fleste, at Nordeuropas største krodillezoo ligger på Falster, men det gør den, så den skal vi selvfølgelig hen og besøge. Vi bestilte en guidet tur, det viste sig at være en god idé. Vores guide Benny fortalte meget entusiastisk om alle de 23 arter, der findes på verdensplan. Og det vilde er, at denne zoo som den eneste i hele verdenen har alle arter. Benny havde sin helt egen yndlingskrokodille på ca. 4 meter. Tjaa, de er nærmest som et par, han kløede og kyssede den. Det gjorde han også, mens vi så på, til stor måben for alle - unger som voksne. Da vi havde spist vores madpakker, var planen egentlig, at vi skulle på stranden, men det er ikke just strandvejr her til eftermiddag, så vi kører bare tilbage på skolen og får helt sikkert tiden til at gå med forskellige aktiviteter.
 
Desværre måtte vi her til aften sige farvel til Ida, som også havde noget familiehalløj hun skulle hjem til. Traditionen tro, skulle vi selvfølgelige sige ordentlig farvel med et kæmpe gruppekram, ligesom vi også gjorde med Alfred.
 
Imens ungerne har haft filmaften, har vi voksne været ude i mørket og forberedt årets natløb. Det kommer til at foregå som et slags orienteringsløb, hvor de bl.a. skal langt ud på en mark, forbi bålpladsen, op i en mørk bus og ind i en gammel hestestald. Men først skal de føres ind i den store sal med bind for øjnene, og lytte til historien om ”Slender Man”, som efter sigende skulle være en meget kendt gyserhistorie, som foregår på nettet. MEN hos os vil Slender Man følge dem rundt på ruten og skræmme dem, og ligesom de tror, de løber fra ham, dukker der pludselig en Slender Man mere op. Løbet er i gang, og skal jeg love for, at der bliver skreget højt af skræk i mørket, efterhånden som de kommer igennem posterne med Slender Man traskende i hælene. De var alle meget lettede, da Tina stod ved boldbanen og tog imod dem. Så kunne de ånde lettet op og se frem til sodavand og kage. Trods høje hjertebank var alle enige om, at det var et fantastisk natløb, men nu kl. 4.30 er vi alle ved at være godt trætte, så godnat.
 
Fredag den 5. juli 2013
Klokken meget tidligt var den lokale presse fra Lolland klar med spørgsmål fra første sekund, Susanne og jeg mødte ham i spisesalen. Vi fik ham dog med på en kop kaffe, inden vi gik i gang, så jeg lige kunne vågne. Det er skønt, at de interesserer sig for bløderlejren, og nu var der jo også en sjov lokal vinkel, at det hele startede et stenkast væk på Guldberglejren. Samtidig fik Marcus også vist overfor fotografen, hvor dygtig han er blevet til at stikke sig selv, siden han lærte det på lejren sidste år.
 
De sidste dyster i Blood Games er blevet kæmpet i løbet af dagen, den har stået på bl.a. stafet, støvlekast og æggekast, hvor nogle af tosserne synes det var sjovt at få ægget splattet i hovedbunden. Men æg skulle jo også være så sundt for håret… Måske af samme årsag som med æg i håret var der pludselig udbrudt vandkamp. Specielt Sandra fik det kolde vand at føle, men ikke mange undgik at blive gennemblødte. Heldigvis har solen været rimelige ved os dag, så timingen er helt perfekt. De sidste terningkast er også ved at blive kastet for at finde den rette Matador. Igen i år er det blevet spillet meget, det går nok aldrig af mode.
 
Ugen igennem har de tre hold, inden de skulle i seng, forberedt noget underholdning de skal stå for i aften, og det plejer ikke at være kedeligt.
 
Og det var det bestemt heller ikke i år. Hold da op, hvor er de sjove og modige! Hold 1 (7-9 år) fremførte et slags dukkespil, hvor Puk læste historien, Martin var troldmand, og ungerne styrede resten af rekvisitterne.
 
Hold 2 (10-12 år) havde sammensat en række konkurrencer med Danny som speaker, og sammen med Marcus styrede de tingene med hård hånd. Der var var bl.a. en slags ”Gæt & grimasser”, lakridsspisning, saftevanddrikning og lægge arm, hvor vi igen må konstatere at Mikkel G. er mere en charmør, end han kan spille med musklerne. :-)
 
Hold 3 (13-17 år) har delt sig op, da de er en ret stor gruppe. Første gruppe lægger hårdt ud med en sangkonkurrence med en kvalificeret dommer. Det var ikke bare hvem som helst, men Bjørnen fra Rusland, Mørkets Fyrste og Jeppe K. Dommerne og tilskuerne var på en hård opgave, da Emil og Kasper gav hver deres nummer, fordi det lød simpelthen ad helvedes til, som Thomas Blachman helt sikkert ville være enig i. Når det så er sagt, er det sagt med kærlighed, for det er sgu godt gået af de to knægte. Det vil helt sikkert kunne ses på Facebook gruppen ”Bløderlejr” sammen med alle de andre billeder.
 
Den anden gruppe var også ude i noget konkurrence. Den dyst der skiller sig mest ud, var der, hvor man først skal spise et æble i en skål vand og dernæst finde en vingummi i en skål fyldt med mel. Forestil jer lige, hvordan man kommer til at ud. Specielt Marcus lignede noget, som var taget ud af en zombiefilm. Ikke at de andre deltagere var meget kønnere, men utroligt underholdende var det at se på.
 
Desværre må vi igen i år sige farvel til nogle gæve gutter, som er blevet 17 år. De har så lavet, eller dvs. det nok mest er Martin B., som har lavet en farvelsang på ”midt om natten”, som vi alle skal synge med på. Godt gået af dem alle fire. Det er altid sørgeligt, når nogen bliver for gammel til lejren…
 
Ugen igennem er der blevet kæmpet med sved, blod og tårer(eller næsten) i ”Blood Games”, og nu er afgørelsens time kommet: Hvilket hold har klaret sig bedst sammenlagt? Med en snæver sejr er det ”De frække nipples”, som løber af med første præmien, men præmier er der selvfølgelig til alle hold.
 
I stil med de andre år har jeg fået taget en 5-600 billeder i løbet af ugen, dem har jeg løbende lagt i et program, så vi her til aften, kan se nogle af højdepunkterne på storskærm, krydret med god musik og lidt sjove kommentarer (hvis jeg altså selv skal sige det). Som nævnt skal vi desværre også sige farvel til fire flotte fyre, så dem ser vi også en billedkavalkade med, lige fra de var med på deres første lejr til i dag. De alle har jo været nuttede engang, men især for de mindre på lejren, er det sjovt at se fx en lillebitte Martin, der i dag render rundt med skæg i det meste af hovedet.
 
Nu skulle man så tro, at aftenen var ved at være slut, men næ nej, nu skal vi ud og spise chokoladeskildpadder, som Knud har doneret, og grille pølser, snobrød og skumfiduser på en kæmpe grill, skolen har. Vores to Slender Men kom pludselig på besøg, men denne gang var forskrækkelsen ikke så stor. Det endte med, at de fleste ville have taget billedet sammen med Slender Man som en anden popstjerne. Efter en meget lang, men fantastisk dag, er det tid til at få smidt de sidste og sig selv i seng. Vi alle har en lang rejse foran os i morgen.
 
Lørdag den 6. juli 2013
Jeg har sagt det før, og jeg siger det igen: Det er samme følelse år efter år. Ligesom man synes lejren er startet, er det pludselig sidste dag. Dagene er bare fløjet afsted, men der har også konstant været fart på. Det er jo så i dag at Danny har fødselsdag, derfor startede morgenmaden selvfølgelig med en fødselsdagssang. Det er god timing af ham, at han både kan blive fejret her og senere på dagen, når han kommer hjem.
 
Den sidste oprydning bliver ordnet i hallen, og møbler bliver sat på plads. Vi startede ugen med at rykke rundt på sofaer, så vi fik indretningen, som vi ville. Inden slikbutikken bliver lukket ned, skal der lige handles ind til hjemrejsen. Det er især til glæde for min mave, for så skal vi jo have mindre med hjem.
 
Efter at alle har været turen rundt med knus og kram, er det tid til at stige på bussen, som netop er ankommet. Det er altid meget sørgeligt at sige farvel, men heldigvis ses man til andre arrangementer i foreningen, eller skrives ved på Facebook. Under alle omstændigheder er der en ny Bløderlejr til næste år, hvor vi fleste kommer til at se hinanden igen.
 
Til sidst vil Tina og jeg sige 1000 tak til køkkenteamet Lise og Lisbeth for fantastisk mad, til de dygtige medhjælpere Ida, Puk, Kristian, Jens og Martin. Martin er i øvrigt selv bløder, så han har været god til at dele ud af sine blødererfaringer til ungerne. Og selvfølgelig en kæmpe tak til Susanne og Benedikte som styrede stikkedelen med rolig hånd og ingen skader. Sidst men ikke mindst TAK til alle de skønne unger, der er utrolig dejlige at være sammen med, og opføre sig ordentlig hele tiden(NÆSTEN).
 
Vi ses til næste år.
 
Tem Folmand