Stikkeskolen: Det handler om at få det ind under huden!

I september afholdt Bløderforeningen sit årlige forældre/børn-seminar. Her var blandt andet stikkeskole på programmet, hvor forældre skulle stikke hinanden – og børnene fik lov til at stikke deres forældre. Methe Lykke beretter her fra seminaret. 

Endelig en praktisk og realistisk oplevelse med bløderproblematikken og ikke en følelse eller en vision, som man kan snakke sig fra: Forældre skulle stikke hinanden!
 
EMLA og nervøse forældre
Vi forældre startede med at sætte EMLA-plaster på håndfladen, og så sang vi ”Nu falmer skoven trindt om land” af gode gamle Grundtvig. Imens EMLA fik tid til at virke på os, fortalte sygeplejerske Inger Adamsen fra børnehæmofilicentret på Århus Universitetshospital, Skejby, lidt om virkelighedens vilkår for bløderfamilier og deres hverdag. For eksempel sagde hun, at vi har noget ekstra i vores liv, men at vores drenge skal begrænses så lidt som muligt. Og at målet med vores stikkeskole er, at vores drenge skal blive uafhængige af os.
 
Inger Adamsen fortalte med engagement og respekt, imens vi ventede med spænding, nervøsitet og også på at EMLA skulle virke. Et fif fra Inger Adamsen var, at vi skulle huske, at vi skal være rolige og have rolige bevægelser. Vi fik snakket os fra nervøsiteten og tjekket op på, hvad vi skal have klar, når vi skal give medicin på den nye måde. Husk at vende nålen rigtigt, blev der også sagt. Så var vi klar til at få gjort noget ved sagen.
 
Drengenes triumf
Bløderdrengene Alfred, Allan og Magnus var med på en kigger og en stikker. Det var en mindst lige så stor oplevelse for dem, da de fik lov at stikke på far og mor – og lidt hævn var det da nok også for dem.

Det var uden tvivl en stor oplevelse at flytte grænser for os selv, og det der venter os snart eller senere. Det var en succes for drengene, som bare kunne det med at stikke. For os forældre var det en ny verden – en verden som er nemmere og kun tager under det halve i tid. Og så har vi fået taget hul på det, som vi var nervøse for.
 
Inger Adamsen sluttede af med at give os en opgave: Bliv ved med at øve på hinanden, da det vil gøre fremtiden nemmere. Vedligehold jeres succes. Hermed er opfordringen givet videre.
 
Noget for de nye
I mellemtiden var der også noget på programmet for de `nye` forældre med bløderdrenge. De havde besøg af socialrådgiver Inger Møller fra Kræftens Bekæmpelse. De var inde på emner som at få en ny historie, alt det svære, børnenes perspektiv, søskende og – ikke mindst – problemløsning.
 
Eftermiddagen blev holdt i svømmehallen, som var blevet lejet og derfor kun for os på seminaret. Også her blev der flyttet grænser – jeg sprang for eksempel fra tremeter vippen. Andre tog femmeter vippen, som de plejer, men det er en anden historie.
 
Alt i alt var det en god weekend med et nyt og væsentligt emne for fremtiden.

 
Beretningen blev bragt i BløderNyt, december 2009, og er skrevet af Methe Lykke.