Koncerttur 2006

To nye deltagere i ungearrangementet fortæller:
 
Mette Overballe er 24 år og læser til sygeplejerske i Århus. Hun har faktor XI-mangel, har været medlem af Bløderforeningen i tre år og har ikke tidligere deltaget i foreningens arrangementer. Hun har flere gange gerne villet med til foreningens ungearrangementer, men hver gang har tidspunktet passet dårligt med hendes øvrige planer.
 
Da ungegruppen i efteråret sendte en invitation ud om en koncertaften i København, kunne det dog godt lade sig gøre, og hun skyndte sig at slå til.
 
– Jeg tænkte, at det var en mulighed for at møde nogle nye mennesker og få nogle gode oplevelser. Og så var det jo et tilbud, der var svært at sige nej til: Koncertbillet, mad og transport blev betalt, så selv om man var studerende og kom langvejs fra, var det ikke noget problem at være med, forklarer hun.
 
Daniel Staagaard Jensen er 21 år, har faktor VII-mangel og er salgsassistent i Roskilde. Han har været på sommerlejre som barn, men har aldrig tidligere været med til et ungearrangement. Også han kom primært for at møde andre unge blødere.
– Det var ikke koncerten i sig selv, der trak, for musikken var ikke min smag. Det var simpelthen for at møde nogle andre blødere og se, hvordan de klarede det og havde det. Det var en meget positiv oplevelse, fortæller han.
 
Ny i gruppen
Hverken Daniel eller Mette havde problemer med at være ny i gruppen. Daniel mødte nogle, som han havde været på sommerlejr med, og så snakkede de lidt om dengang. Men det var heller ikke noget problem slet ikke at kende nogen på forhånd.
 
– Jeg havde jo ikke været med før, så jeg var lidt spændt, men det var en rigtig god oplevelse, fortæller Mette.
 
– Man faldt hurtigt i snak, og jeg følte egentlig, at jeg havde kendt dem alle sammen igennem lang tid. Det var fedt for os nye at opleve at komme ind i en stor gruppe, hvor der var åbne arme og velkommen til alle. Man kunne mærke, at det at være med til arrangementerne lukker op for et stort fællesskab, fortsætter hun.
 
Snakken gik
Mette og Daniel er enige om, at det var et godt arrangement og kunne godt lide vekselvirkningen mellem at kunne snakke sammen og foretage sig noget sammen. Mette syntes dog at tiden på restauranten gik så hurtigt, at hun godt kunne have brugt endnu mere tid på at snakke med de andre.
 
Og snakken skulle i det hele taget være gået godt hele aftenen.
 
– Vi talte blandt andet om, hvordan folk havde det med blødersygdommen, og man fik feedback og respons fra nogle af de andre, fortæller Daniel.
 
– Vi snakkede også lidt om hepatitis C. Der var en, der havde gennemgået behandlingen og fortalte, hvordan det var. Det var jo rigtigt spændende for os andre, der måske overvejer at prøve behandlingen, fortsætter han.
 
Men grundlæggende var det ikke, fordi blødersygdom var i centrum hele aftenen.
 
– Det var egentlig ikke sygdommen, der fyldte – det var også andre ting som for eksempel uddannelse.
 
Vi ’klikkede’ så godt sammen, at vi også snakkede om alt muligt andet, siger Mette.
 
Vil gerne med igen
Både Daniel og Mette er opsatte på at komme med til ungearrangementer i fremtiden.
 
– Jeg har tænkt mig at holde kontakten og komme med næste gang. Der var også snak om en skiferie, det vil jeg helt sikkert være interesseret i, hvis det kan lade sig gøre, siger Mette.
 
Daniel er enig:
 
– Det var en meget positiv oplevelse, og jeg vil helt sikkert med igen. Jeg vil stærkt anbefale andre unge blødere at prøve det, slutter han.
 
Artiklen stammer fra BløderNyt, marts 2007