Leksikon A-H
Her finder du et mini-'leksikon' over ord, der relaterer sig til blødersygdom.
Find resten af ordlisten fra I-Z her ›
A |
|
ALAT |
Forkortelse af alaninaminotransferase, som sandsynligvis stammer fra ødelagte leverceller. |
Anlægsbærer |
Se 'bærer' |
Antigen |
Et antigen er et stof, der forårsager, at immunsystemet producerer et specifikt antistof (faktor VIII kan optræde som antigen). |
Anti-HCV |
Antistoffer mod hepatitis C-virus (HCV) – det vil sige stoffer, som kroppen danner for at nedbryde virusset |
Anti-HCV-positiv |
Der er fundet antistoffer mod hepatitis C, og man er dermed smittet. |
Antistof |
Der dannes antistof, når en organisme udsættes for et antigen. Antistoffet søger normalt at angribe og ødelægge bakterier, virus og fremmede proteiner. Efter en vaccination dannes der antistoffer. |
Anæmi (blodmangel) |
Anæmi er en tilstand, hvor blodet indeholder et lavere antal røde blodlegemer end normalt. Symptomer er bl.a. træthed, bleghed, svimmelhed og åndenød ved let anstrengelse. |
B |
|
Blodplader |
Elementer i blodet, der klistrer sig sammen for at standse et overfladisk hul i huden. |
Bærer (anlægsbærer) |
En bærer er en person, som har et gen for blødersygdom uden selv at have sygdommen. En bærer kan have lette symptomer på sygdommen. Det er kun kvinder som kan være bærer af blødersygdommen. |
C |
|
Cariesforebyggelse |
Forebyggelse af huller i tænderne. |
Cirrhose |
Skrumpelever |
Cyklokapron |
Cyklokapron et et syntetisk lægemiddel, som hovedsagelig bruges mod blødninger i slimhinderne. Fås i flydende form, som tabletter og til indsprøjtning. |
D |
|
DDAVP (=Octostim) |
DDAVP et et syntetisk stof, som bruges til at standse blødninger hos personer med mild hæmofili A og visse former for von Willebrands sygdom. Stoffet gives som indsprøjtning eller fås som næsespray. |
DNA |
DNA er en forkortelse af DeoxyriboNukleoAcidum - deoxyribonukleinsyre og er det stof, som arveanlæggene består af. |
Dormicum |
Beroligende medicin, som kan gives til mindre børn, der er svære at stikke. Dormicum gives ca. 20 min. før barnet skal have sin faktormedicin. |
E |
|
Emla |
Lokalbedøvende middel. Fås som creme eller plaster. |
Enzym |
Et proteinlignende stof. |
Erhvervet hæmofili |
Ved erhvervet hæmofili begynder kroppen at danne antistoffer over for den faktor, som skulle få blodet til at størkne. Sygdommen varierer meget fra patient til patient – både i fremtoning og behandlingsbehov. Sygdommen rammer ca. 1-2/1.000.000 årligt. De fleste patienter er personer over 70 år, men det ses også hos unge kvinder i forbindelse med graviditet. |
F |
|
Faktor |
En koagulationsfaktor er den blodkomponent, som hjælper blodet til at størkne. De 13 faktorer, som findes i det menneskelige blod, klassificeres med romertal. |
Faktorkoncentrat |
Medicin, som indeholder koagulationsfaktor (fx faktor VIII eller faktor IX), og som hjælper blodet til at størkne hos bløderpatienter. |
Faktormedicin |
Den medicin som blødere tager for at standse eller forhindre blødninger. |
Filterkanyle |
En filterkanyle anvendes til at overføre opløst faktorkoncentrat fra opbevaringsflaske til sprøjte. Kanylen skal filtrere evt. klumpet faktor fra. |
Fosterdiagnostik |
Sygdomsundersøgelse af et foster. Se ’Fostervandsprøve’ nedenfor. |
Fostervandsprøve |
Man kan tage en prøve af fostervandet under graviditeten. Prøven kan fx anvendes til at bestemme fosterets køn og kromosombesætning og til at undersøge for visse sygdomme bl.a. blødersygdom. |
G |
|
Gen |
Et gen er det samme som et arveanlæg. |
Genetisk rådgivning |
Rådgivning om arvegangen for arvelige sygdomme – fx blødersygdomme. |
Genterapi |
Ved hjælp af genterapi kan man behandle sygdomme, hvor normalt fungerende DNA indføres i en patients celler. Der forskes i genterapi for bl.a. at undersøge muligheden for at helbrede blødersygdomme. |
Gripper |
Kanyle påført kateter med lukkemekanisme. Bruges til at stikke i en port-a-cath. |
H |
|
Halveringstid |
Halveringstiden er betegnelsen for den tid det tager, før koncentrationen af størkningsfaktoren er halveret, efter at den er sprøjtet ind i venen. Ud fra halveringstiden kan hæmofililægen beregne, hvor ofte en bløder skal have faktor for at forhindre unormal blødning. |
HAV |
Hepatitis A virus (også kaldet smitsom gulsot). |
HBV |
Hepatitis B virus (også kaldet serumhepatitis). |
HCV |
Hepatitis C-virus (også kaldet heptatitis nonA nonB). |
HCV RNA |
De viruspartikler, som kan spores ved hepatitis C. RNA er en forkortelse for ribonukleinsyre og en del af det arvemateriale, der findes i menneskets celler. |
HDV |
Hepatitis D virus. |
Heparin |
Blodfortyndende medicin. Gives som afsluttende dosis ved medicinering gennem port-a-cath. Det holder port-a-cath’en fri for størknet blod. |
Hepatitis |
Smitsom leverbetændelse. |
Hepatitis C |
Smitsom leverbetændelse af typen C. |
Hepatitis C virusinfektion |
En betegnelse for, at man er smittet med hepatitis C. |
HEV |
Hepatitis E virus. |
HGV |
Hepatitis G virus |
HIV |
Forkortelse for Human Immundefekt Virus, som efter en årrække kan udvikle sig til AIDS. |
Hæmartrose |
Blødninger i led. |
Hæmartom |
Blodansamling. |
Hæmaturi |
Blod i urinen. |
Hæmofili |
Blødersygdom, der skyldes mangel på en bestemt faktor-type. Den hyppigst forekommende blødersygdom er hæmofili A, som skyldes faktor VIII-mangel. Hæmofili rammer næsten udelukkende drenge. |
Hæmofili A |
Blødersygdom, der skyldes mangel på faktor VIII. |
Hæmofili B |
Blødersygdom, der skyldes mangel på faktor IX. |