Arvegang

Von Willebrands sygdom er medfødt og arvelig. Sygdommen skyldes en genfejl på kromosom nummer 12. Fejlen kan være arvet, eller den kan være opstået, da kromosomet blev dannet, hvilket kaldes en mutation. Når den først er opstået, vil forældrene kunne give den videre til deres børn.

Er sygdommen nedarvet, kan defekten enten sidde på det kromosom 12, man har fået fra moderen, eller det man har fået fra faderen. I sjældne tilfælde kan det sidde på dem begge - så er der tale om von Willebrands sygdom type 3, som er den sværeste variant af sygdommen. Lidt firkantet sagt får barnet sygdommen "i dobbelt portion". Der er ingen mulighed for, at det ene raske kromosom kan træde hjælpende til og kompensere for fejlen i det andet.

Type 3 kan dog også opstå som følge af en mutation i barnets egne gener - kombineret med et defekt kromosom 12 fra den ene forælder.