Blødersagen

I firserne blev blødermedicin lavet på baggrund af blodplasma, og i starten af firserne begyndte de første forlydender om aids og hiv-smitte blandt blødere at dukke op. I midtfirserne blev det klart, at hiv-virus smitter gennem blod, og at blødermedicin derfor er smittebærende.

Det medførte en periode med stor frygt blandt bløderne og bløderbørns forældre, der kom til at stå i et tilbagevendende, kæmpe dilemma mellem at tage medicin eller ikke. Den enkelte forældre skulle således ved hver af sit barns blødninger træffe en alvorlig beslutning. Mellem enten at give sit barn medicin og risikere, at det blev smittet med hiv eller også lade være og dermed vide, at barnet risikerede tidlig invaliditet og måske død.

Trods dokumentation om smitterisiko og henvendelser fra læger og Danmarks Bløderforening var Sundhedsstyrelsen og indenrigsminister Britta Schall Holberg i flere måneder afvisende over for at tilbyde danske blødere varmebehandlet faktormedicin, dvs. medicin uden risiko for smitteoverførsel. Først da sagen kom i mediernes søgelys, skete der noget.

Tragedien blev yderligere intensiveret af, at den sidste bløder blev smittet EFTER 1. januar 1986, hvor de danske blødere ellers skulle være sikret screenet og varmebehandlet faktormedicin. Sundhedsstyrelsen havde imidlertid indgået aftale med Statens Seruminstitut og Nordisk Gentofte om at opbruge deres gamle lagre af ikke-screenet donorblod – uden at læger og patienter var vidende om det.

Danmarks Bløderforening lagde i 1987 sag an om Nordisk Gentofte, Statens Seruminstitut, Sundhedsstyrelsen og Indenrigsministeriet om anvendelse af ikke-screenet donorblod efter 1. januar 1986. Sagen kørte indtil 1995, hvor foreningen tabte sagen i Østre Landsret.

Til gengæld bevilligede Folketinget straks efter dommen 20 mio. kr. til en erstatningsfond for de smittede blødere. Forinden var hver smittet blevet tildelt en godtgørelse, der blev forøget flere gange til et samlet beløb på 750.000 kr. til hver. Ligeledes fik Bløderforeningen i 1996 ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol medhold i en sag mod Staten Danmark om langsommelig sagsbehandling.

Blødersagen blev en lang og omfattende sag, der fyldte meget i mediebilledet. Der var tale om en række menneskelige tragedier, der også fik betydning for den almene patientsikkerhed. Således indgik Folketinget i kølvandet på hele sagen en aftale om en lægemiddelforsikringsordning, der sikrer patienterne en lettere adgang til at opnå erstatning.

I dag er der 26 tilbage ud af de dengang 91 hiv-smittede blødere.

Læs mere: Blødererstatningsfonden

Mere baggrundsinformation om Blødersagen kan hentes i:

”Mareridt i to akter” af Martin Breum, trykt i Magtens Bog fra 2002 (red. Erik Valeur, Peter J. Schjødt, Ulrik Dahlin og Arne Gaardmand)

Danmarks Bløderforening gennem 25 år – en forenings arbejde på godt og ondt 1970-1995. Udgivet af Bløderforeningen.