BløderNyt
Pjecer
Sygdomsfakta og behandling
Anden information
Årsberetninger
Medicinbestilling
Faktorregistrering
Sociale profiler
Vision
 
 
Pjecer og håndbøger

Sygdomsfakta og behandling
 
Vores barn er bløder! - en hjælp til forældre med nydiagnosticerede bløderbørn

"Vores barn er bløder!" er en folder til nydiagnosticerede familier. I folderen kan du læse to mødres beretninger og få gode råd til at klare en hverdag med blødersygdom. Du kan også møde 14-årige Noah, som fortæller om, hvordan det er at være teenager med blødersygdom. 


Bløderliv under forandring
 
Pjecen beskriver ny viden om de ældre og aldrende bløderes livssituation. Viden, der er kommet fra Bløderforeningens projekt "Bløderliv under forandring" (2008-2001).



Bestil: Bløderliv under forandring


Livet med ITP
 
Danmarks Bløderforening foretog i 2009/2010 en undersøgelse af kroniske ITP-patienters livskvalitet. Pjecen kombinerer resultaterne fra undersøgelsen med bl.a. fire cases om livet med ITP. 
 

Et aktivt liv med blødersygdom
 
Pjecen "Et aktivt liv med blødersygdom" er først og fremmest skrevet til dig, der har brug for viden om vigtigheden af fysisk aktivitet samt inspiration til, hvordan du kommer i gang med at træne. Pjecen indeholder blandt andet en række øvelser.
 
 


Hæmofili - en introduktion
 
Pjecen giver en række vigtige og grundlæggende informationer om hæmofili. Hvad er det for en sygdom? Hvordan behandles den? Hvordan påvirker den mulighederne for at leve et almindeligt liv med fritidsaktiviteter, arbejde og familie?
 
 

Idiopatisk Trombocytopenisk Purpura - en håndbog for patienter og pårørende
 
Håndbogen giver information om sygdommens årsager og symptomer, om behandling, og om hvordan man skal forholde sig til ITP i hverdagen.
 
 
 
 
 

Idiopatisk Trombocytopenisk Purpura - en folder for patienter og pårørende
 
Kort folder, der giver et overblik over sygdommen og behandlingsmuligheder.
 
 
 
 
 
 
Vi har pt. ikke flere foldere på lager. Vi arbejder på sagen...

Von Willebrands sygdom - en håndbog for patienter og pårørende
 
Håndbogen giver en detaljeret beskrivelse af sygdommens kendetegn, symptomer, arvegang, diagnose og behandling, ligesom du som kvinde kan læse om de specielle forhold, som gør sig gældende i forhold til mestruation, graviditet og fødsel.
 
 
 

Behandlingsprogram for hæmofili og von Willebrands sygdom
 
Behandlingsprogrammet fokuserer på egenomsorg, behandling, rettigheder samt psykosocial støtte og henvender sig primært til blødere. Formålet med behandlingsprogrammet er at støtte danske blødere i selv at tage hånd om deres sygdom.
 
 
 

Hepatitis C - en håndbog for blødere og andre med hepatitis C
 
I håndbogen forklares hvad hepatitis C er, ligesom du kan læse om symptomerne, følgerne og mulighederne for behandling. Du vil også kunne finde oplysninger om pension, rejseforsikringer m.m., ligesom du kan læse om andres erfaringer med sygdommen.
 
 
 

Menorrhagi kan skyldes von Willebrands sygdom - Vejledning til praktiserende læger og gynækologer
 
Ved hjælp af denne vejledning kan læger være med til at sikre, at kvinder, der lider af uforklarlig menorrhagi på grund af udiagnosticeret von Willebrands sygdom, får stillet den rigtige diagnose og dermed får en behandling, der forbedrer deres livskvalitet.
 
 
 

Kan det skyldes von Willebrands sygdom?
 
Måske skyldes dine symptomer von Willebrands sygdom - se efter i folderen.
 
 
 
 
 
 
 

« Tilbage
 
 
Danmarks Bløderforening · Frederiksholms Kanal 2, 3 · DK-1220 København K · Tlf: +45 33145505 · dbf@bloderforeningen.dk
Bank 7040 - 1106847