Ole - Hepatitis C - og hva’ så?

Ole Nielsen har haft hepatitis C det meste af sit liv. Hans levertal har næsten altid været højere end normalt, men ellers er der ingen symptomer. - Jeg tænker mest over det, når jeg møder nye mennesker, siger han.

Det er lige på grænsen til at være alvorligt - og er det alligevel ikke rigtigt. Sådan siger Ole Nielsen om det at være smittet med hepatitis C. Han er i tredivierne og har hæmofili A.

- Som helt lille fik jeg faktorpræparater forebyggende én gang om ugen, så jeg har måske haft hepatitis C, siden jeg var fire år. Jeg havde på et tidspunkt fået at vide, at jeg var smittet med nonA nonB, som det hed dengang. Men jeg tænkte ikke over det før i 1991, hvor det for alvor kom frem i medierne og blev kaldt et dræbervirus. Da gik det op for mig, at det kunne være et problem, fortæller Ole Nielsen.

- Til hverdag er det ikke noget, jeg tænker over. Men jeg har en fornemmelse af, at mine forældre gør det. Når der er noget om det i medierne, tænker jeg først og fremmest på, at nu skal jeg tage mig af dem. Og det er nok den største forskel mellem bløderne og de folk, der er blevet smittet på andre måder. Vi har nærmest altid haft det, er vokset op med det, så vi tager det måske mere afslappet.

- Men det kan da være belastende, når min kammerater ringer og spørger, om jeg kan dø af det, fordi de lige har set et Rickie Lane show på tv, der handlede om hepatitis C. Så begynder jeg også selv at tænke på det. Når man nu engang har forliget sig med en sygdom, som ikke betyder noget i ens hverdag, er det anstrengende at skulle sidde og ribbe op i det. Så egentlig vil jeg foretrække at holde en lav profil, siger han.

Ikke alle ved det. Derfor fortæller Ole Nielsen ikke alle og enhver, at han har hepatitis C. Men det er heller ingen hemmelighed, og de fleste af hans venner ved det. Og møder han en ny kæreste, får hun det også at vide.

- Men det er ikke fedt at fortælle det. Jeg skal ikke kun involvere dem i mig selv, men også i min sygdom. Og det betyder måske, at man skal gøre op med sig selv, hvad man vil med det andet menneske, før man rigtigt har lært hinanden at kende. Man kan selvfølgelig spørge sig selv, hvorfor man overhovedet skal fortælle det, hvis man alligevel sagtens kan have sex? Alligevel har jeg altid fortalt det, og jeg har aldrig fået nogen negativ reaktion, siger Ole Nielsen.

Samtidig erkender han, at han måske selv ville blive betænkelig, hvis det var en pige, der fortalte det samme til ham. Når han har fortalt en ny kæreste om det, foreslår han derfor gerne, at hun taler med lægen om det.

- Det skal være en snak med en læge uden, at jeg er der. Så kan hun spørge lægen om nogle af de ting, hun måske ikke vil spørge mig om, siger han.

Et københavnerliv
Ole Nielsen bor i København, hvor han underviser i film. I sin fritid svømmer han og cykler og lever i øvrigt et aktivt liv som alle mulige andre unge.

- Jeg lever rimeligt sundt, men det ville jeg nok have gjort, uanset om jeg havde hepatitis C eller ej. Jeg drikker også ligesom alle andre, selv om jeg foretrækker en øl eller et glas vin frem for stærkere spiritus. Det er nok ikke mere usundt at drikke rødvin end ultrasweet, der er fyldt med tilsætningsstoffer, siger han og fortsætter:

- Jeg kan være træt om vinteren - men er alle ikke det? Jeg tror ikke, at det specielt skyldes hepatitis C. Det kan lige så godt være andre ting.

Ole Nielsen har været i behandling to gange for hepatitis C. Første gang blev han kun behandlet med interferon, anden gang fik han både interferon og ribavirin. Begge gange virkede behandlingen kun så længe, han fik medicinen. Det vil sige, at da han holdt med at få medicin, steg hans levertal igen. Desuden blev han meget træt af interferon-behandlingen.

- Jeg havde det ikke godt med at tage interferon, og nu er det lagt på hylden, indtil man finder en ny og bedre behandlingsmetode. Og hvis min hepatitis løber løbsk om 10-15 år, regner jeg med, at der er en behandling. Samtidig har jeg set, at den nuværende behandling virker, så jeg synes ikke, at det ser håbløst ud. Men det afhænger af en selv. Man kan enten vælge at sige, at om 20 år får jeg skrumpelever og dør måske, eller sige, at jeg hører til de 80%, der ikke får det. I hvert fald rokker det ikke ved mine fremtidsplaner, selv om jeg selvfølgelig helst ville have være foruden hepatitis C, siger han.