Historisk overblik over ITP-behandlingen

Man har kendt til ITP siden år 1025 evt., hvor en persisk læge for første gang beskrev sygdommen. Det var dog først i 1841, at to engelske læger opdagede blodpladen, og først 40 år derefter koblede man mangel på blodplader sammen med ITP-symptomerne.
 
I løbet af 1700- og 1800-tallet forsøgte man sig frem med forskellige behandlingsmetoder. En tysk læge anbefalede citronsyre, og en engelsk læge mente, at moderat motion i frisk luft, rigelig kost og godt med vin var vejen frem. I en række lande anbefalede lægerne derimod afføringsmidler som behandling af ITP.
 
Det første virksomme behandlingsforsøg fandt sted i Prag i 1916, hvor man succesfyldt fjernede en milt. I 1951 opdagede man, at man kunne give binyrebarkhormon mod ITP, siden begyndte man at anvende flere immunsuppresive stoffer og i 1981 kom turen til immunglobuliner (dvs. antistof, der sprøjtes direkte ind i kroppen). TPO blev tilgængeligt som behandling af ITP i 2010.


Det historiske overblik stammer fra læge, ph.d. Ole Halfdan Larsens oplæg ”Nyt fra forskningsfronten – ITP”, som blev afholdt på Bløderforeningens årsmøde i april 2012.