Plads til udfordringer

Der er ingen grund til at give sig selv flere udfordringer, end man som familie kan rumme. Derfor har Elsebeth Sønderskov og hendes mand valgt at forsøge ægsortering for at undgå, at deres næste barn også bliver et bløderbarn. Men beslutningen har været svær at træffe. 

Elsebeth Sønderskov er bærer af hæmofili A og er for nylig kommet på venteliste til ægsortering. Det er en beslutning, der har været flere år undervejs, og som har krævet – og stadig kræver – mange overvejelser for Elsebeth Sønderskov og hendes mand Lars.

En hård start
Parret er i forvejen forældre til otte-årige Christian, som har hæmofili A i svær grad. Oven i blødersygdommen har Christian også en autismediagnose. Det indebærer blandt andet, at Christian har behov for ekstra meget omsorg og tid.
- Christian har haft autismediagnosen siden han var fem år, så det er ved at være hverdag for os. Men han er stadig meget tidskrævende og har brug for en struktureret hverdag. Det har haft stor indflydelse på vores overvejelser omkring dét at få et barn mere, fortæller Elsebeth Sønderskov.

Overvejelserne har særligt handlet om, hvorvidt familien i det hele taget havde rum og overskud til et barn mere. Et barn, som måske oven i købet ville blive født med svær blødersygdom og de ekstra behov, som det medfører. Christians første år var hårde for familien. Han var igennem mange indlæggelser og infektioner i den port-a-cath, han fik indopereret, da han var ti måneder gammel. Derfor gik overvejelserne også på, om det ville være fair at sætte et barn i verden, som måske ville få samme sværhedsgrad af hæmofili og dermed risikerede de samme problemer som Christian.

Men nu er Elsebeth Sønderskov og hendes mand nået til det punkt, hvor de føler sig klar til et barn mere. Og efter en indledende samtale på fertilitetsklinikken har de ladet sig skrive op til ægsortering.

- Uanset hvad, så skal vi træffe et valg. Man går ind og manipulerer med naturen, både når det gælder fosterdiagnostik og ægsortering. Men vi har valgt at prøve ægsortering, fordi vi føler, at det er nemmere at vælge fra tidligt i processen. For mig er et foster i 10. uge i langt højere grad et barn frem for et anlæg af otte celler i en petriskål, siger Elsebeth Sønderskov.

Et rask barn
I kraft af sit arbejde som jordemoder ved Elsebeth Sønderskov godt, at succesraten for ægsortering ikke er så høj:
- Nu er vi skrevet op til ægsortering, hvor der kan være op til et års ventetid. Men vi har besluttet, at det ikke skal være et marathonprojekt over mange år. De hormonbehandlinger jeg skal igennem, er jo komplicerede og kan være hårde for hele familien, siger Elsebeth Sønderskov.

Derfor vil hun heller ikke helt udelukke, at de i venteperioden vil tage chancen og prøve at opnå graviditet på naturlig vis:

- Vi er endnu ikke helt afklarede omkring det næste års tid. Vi har diskuteret, om jeg skulle blive gravid naturligt og så tage moderkagebiopsien. Der er jo i realiteten 75% chance for at få et rask barn eller en bærer, siger Elsebeth Sønderskov og fortsætter:

- Det, der har været meget svært for os, er at sige, at vi ønsker os et rask barn. For betyder det så at Christian ikke er god nok? Men sådan kan man jo ikke sætte det op. Vi elsker Christian og vil selvfølgelig ikke undvære ham. Men som bærer af blødersygdommen står man i et dilemma, for man vil jo ikke gøre sit barn ondt, og det kan jeg godt føle lidt, at vi kunne komme til at gøre. Vi ved jo, at der risiko for at give sygdommen videre. Vil man sætte et barn i verden som vil få det svært?

- Det har taget os lang tid at nå her til, hvor vi føler at vi kan klare de udfordringer, det altid er at få et barn, uanset om det er rask eller har en sygdom. Da vi startede ud, ville vi gerne have mange børn, men vi har måttet erkende, at det får vi ikke. Der skal være plads til de udfordringer, vi har i vores familie, og det vil der ikke være med en stor børneflok, slutter Elsebeth Sønderskov.
 
Artiklen stammer fra BløderNyt. juni 2007, skrevet af Malene Markussen