Bløderhjelm på den seje måde

Den blå skumhjelm har aldrig vakt den store begejstring blandt blødere og deres forældre. Alligevel er det stadig den, man anbefaler til små blødere. Tiderne skifter, men bløderhjelme gør tilsyneladende ikke. 

For over 30 år siden satte to velmenende forældre en blå skumgummiagtig hjelm på undertegnedes lille hoved. Jeg var alt for lille til at nægte, men brokke mig med skrig og gråd kunne jeg sagtens. Hjelmen var varm og ubekvem, og mens sveden piblede ned af min pande, gjorde jeg, hvad jeg kunne, for at flå den blå hjem af igen. 

Jeg fik min vilje – med Rigshospitalets velsignelse. Jeg fik lov til at slippe. Der var en ny, smartere og langt mere bekvem model på vej, lød det, hvilket mine forældre indvilgede i at vente på. I store træk syntes de heller ikke, at det var optimalt, at jeg skulle sygeliggøres så voldsomt med den specielle blå hjelm, som nu engang får bløderen til at se væsentligt mere 'handicappet' ud, end tilfældet er.

'Den nye smarte model' er imidlertid aldrig kommet, og i dag - mere end 30 år efter - er det stadig den klassiske varme og relativt grimme blå hjelm, som anbefales små bløderbørn. Og lige som tilfældet var for 30 år siden, så er der stadig tale om en problemstilling, der fylder meget blandt forældre til små blødere.

Sej skaterhjelm 
I de seneste måneder har der været livlig aktivitet i debatforummet på Bløderforeningens hjemmeside. Her er den upraktiske blå hjelm blevet diskuteret, og flere forældre til blødere har stillet spørgsmålet: Findes der virkelig ikke et bedre og mere tidssvarende alternativ til den gamle hjelm?

En af dem, der har blandet sig i debatten, er Grith Dalsø fra Korsør. Hun er mor til Gustav på 18 måneder. Gustav er bløder i svær grad.

- Da vi fik Gustav, var det i første omgang et kæmpe chok, da vi fandt ud af, at han er bløder. Men da vi hen ad vejen erfarede, at behandlingsmulighederne jo er rigtig gode i dag, så blev det vigtigt for os, at han får et så normalt liv som muligt, siger Grith Dalsø, som derfor ikke blev specielt begejstret, da man på Rigshospitalet anbefalede, at Gustav i sine første år skulle have en hjelm på.

- Det var ikke så meget det, at han skulle have hjelm på, der berørte os. Men vi blev kede af at se, at den hjelm, man anbefalede os, var den gamle blå hjelm, som vi havde set på en del billeder. Det første, min mand og jeg tænkte, var, at så syg er Gustav simpelthen ikke. Han skal ikke rende rundt med noget, som får ham til at se mere syg ud, end han egentlig er, lyder det fra Grith Dalsø.

Hun begyndte derfor at undersøge mulige alternativer og fandt på nettet en sort, sej skaterhjelm, som den lille purk er glad for at have på, når han leger. Hjelmen har lufthuller og afgiver ikke samme høje varme, som den blå hjelm gør.

Den blå er bedst 
- Det kan godt være, at den ikke sidder helt så godt som den blå skumhjelm, men vi synes, det her er en god løsning, siger Grith Dalsø.

På Rigshospitalet mener sygeplejerske Lise Colstrup ikke nødvendigvis, at det er en dårlig ide, at forældre kigger sig om efter alternativer, men hun understreger, at der er en grund til, at man stadig anbefaler den 'gode, gamle, blå hjelm'.

- Der er ikke kommet noget, der er bedre, og det er egentlig nok fordi, at der ikke er så meget, man kan gøre anderledes, hvis hjelmen skal have den stødabsorberende effekt, som er pointen. Selvfølgelig kunne man overveje at lave den i grøn i stedet for blå, men det er altså ikke sket, siger Lise Colstrup. Hun forventer, at man med tiden stopper med at anbefale brugen af bløderhjelme.

- Lige nu synes vi, det er en god ide, at små børn bruger hjelm, mens de lærer at gå. Men det kan godt være, at man stopper med den anbefaling. Unge blødere har jo heller ikke albue- og knæbeskyttere på længere, som tilfældet var, da jeg startede på afdelingen, siger Lise Colstrup.

Hjemme hos lille Gustav i Korsør, erkender hans mor Grith Dalsø, at der har været en fin tryghed i, at drengen har hjelm på, når han leger udenfor. Især de ansatte i Gustavs vuggestue har været glade for det, selvom en hjelm jo langt fra forhindrer alle problemer.

- Men nu er han ved at være helt sikker på benene, og så skal han heller ikke bruge hjelmen ret meget mere, siger Grith Dalsø umiddelbart inden der lyder et ordentligt 'dunk' i baggrunden. Gustav er faldet. Purken kommer dog hurtigt op igen. Verden venter – uden hjelm.
 
Artiklen er skrevet af Jacob Bech Andersen og stammer fra BløderNyt nr. 4 2007.