Hvad er hepatitis C?

For forholdsvis få år siden var stort set alt den medicin, som den enkelte bløder blev behandlet med, fremstillet af blod fra mange donorer. Derfor var bløderne udsat for smitsomme sygdomme, som kunne overføres med blodet, bl.a. hepatitis C.

Hepatitis - smitsom leverbetændelse - skyldes, at leveren bliver angrebet af særlige former for virus.

Der er forskellige former for hepatitis. Hepatitis A er en forbigående virusinfektion, og hepatitis B udvikler sig normalt ikke kronisk. Behandlingen er enkel og virkningsfuld. Der foregår en systematisk vaccination af blødere mod hepatitis A og B. Der findes derimod ingen vaccine mod hepatitis C.

Hidtil har eneste mulighed for behandling af mennesker med hepatitis C været en kombinationsbehandling med interferon og ribavirin. Helbredelsesraten lå på omkring 45 pct., og der har været store bivirkninger forbundet med behandling (bl.a. feber, muskel- og ledsmerter, træthed, kvalme og diarré).

Nye behandlingsmetoder

I løbet af 2014 kom der flere nye behandlingsmidler mod hepatitis på markedet, og der er stadig stor udvikling på området. De nye såkaldte DAA-behandlinger udmærker sig ved, at flere vil blive kureret, en kortere behandlingsperiode (midlerne tages i pilleform i 12 uger) og langt færre bivirkninger sammenlignet med den hidtidige behandling. Flere læger mener, at de nye midler har potentiale til på sigt helt at udrydde virussen. Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS) anbefaler nu (2016), der skal sikre ensartet anvendelse af medicin på de danske sygehuse, at hepatitis c-patienter, der opfylder behandlingskriterierne, fremover skal behandles uden interferon. 

Årlig fibroscan

Overlæge Lone Hvitfeldt Poulsen fra Center for Hæmofili og Trombose på Aarhus Universitetshospital og afdelingslæge Eva Funding fra Rigshospitalets Hæmofilicenter opfordrer alle hepatitis C-smittede blødere om at gå til kontrol og få en fibroscanning årligt for at få målt, om der dannes arvæv (fribrose) i leveren. Hvis man ved en fibroscanning måler en værdi på 10kPa eller derover anbefales behandling. Det frarådes, at blødere får foretaget leverbiopsi på grund af den forøgede blødningsrisiko. 

Det er langt fra elle smittede, der udvikler egentlige symptomer. Men da der kan være alvorlig risiko for skrumpelever (cirrose) og leverkræft, er det vigtigt, at man som hepatitis C-smittet løbende går til kontrol, så behandlingen kan igangsættes før sygdommen udvikler sig. Kontakt eventuelt hæmofilicentret for at få en henvisning. 

Hepatitis C i forskellige varianter

Hepatitis C forefindes i forskellige varianter – de såkaldte genotyper. I Danmark forekommer genotyperne 1, 2, 3 og 4. Genotype 1 regnes for at være den vanskeligste at behandle.

Hepatitis C kan udvikle sig til at blive en kronisk tilstand. I de fleste tilfælde mærker patienten i de første mange år ingen fysiske problemer, men på sigt risikerer patienten at udvikle alvorlige følgesygdomme som skrumpelever og leverkræft.

I dag er risiko for smitte af hepatitis C via faktormedicin elimineret i Danmark. Dels pga. virusinaktivering af medicin og præparater, dels fordi gensplejsede produkter i vidt omfang har erstattet de faktorkoncentrater, som er fremstillet af donorblod.