Aktiviteter for ældre blødere

50+ er for dig, som er fyldt 50 år og har lyst til at møde andre, ligestillede medlemmer af Danmarks Bløderforening.

En gang om året mødes Bløderforeningens 50+-medlemmer til et weekendseminar. 
 
Seminarerne byder på faglige indslag samtidig med, at der er god plads til erfaringsudveksling. Vi vægter det sociale samvær højt.
 
Du er meget velkommen til at tage din ”bedre halvdel” med.
 
Vi mødes ofte midt i landet, så det er nemt for alle at deltage. Mødestederne er handicapvenlige.
 
Det koster cirka 250 kroner at deltage i weekendseminarerne.

Følg med her på hjemmesiden eller i nyhedsbrevet for at se, hvornår vi næste gang afholder aktiviteter for ældre blødere.