Noah dyrker capoeira

Noah er otte år og bløder i svær grad. To gange om ugen går han til capoeira, der er en brasiliansk kampdans. Sporten betyder meget for hans kropsfornemmelse og identitet. Selv om kampdans måske lyder voldsomt i ‘bløder-ører’, så har sporten ikke givet ham problemer med blødninger. Den største risiko for at komme galt af sted er nærmere før og efter træning, fortæller hans mor Stine Roldgaard.

Allerede som fireårig begyndte Noah at tale meget om karate, boksning, kung fu og andre kampsportsgrene. Så forældrene fik hurtigt en fornemmelse af, i hvilken retning sønnens interesse gik, når det kom til sport.
 
Inspiration fra tv
En dag så de en tv-udsendelse om en dreng, der gik til capoeira, og det syntes de så spændende ud, fordi der også var rytmik, sang og andre elementer ud over kampdansen. For Noahs forældre var det vigtigt, at han gik til en sportsgren, som de selv kunne holde ud at tage med til og se på i længden, og det mente de, at de kunne med capoeira.
 
– Og så så vi den fantastiske kropskontrol, som de får, som vi også syntes, det ville rart, om han kunne få, fortæller Noahs mor, Stine Roldgaard.
 
Forældrene tilbød derfor Noah, at han kunne starte til capoeira, og han var straks med på ideen.
 
Vigtig for identiteten
Capoeira er kommet til at fylde en stor del af Noahs liv og selvbillede.
 
– Sporten er en meget stor del af hans identitet, fortæller Stine Roldgaard.
 
– Specielt fordi han er så dygtig til det, så er det dét, som mange af hans venner og voksne kender ham for. Han imponerer dem, fordi der ikke er så mange, der kender til det, og når der så kommer en lille dreng, der kan slå vejrmøller og flik-flak og sådan noget, så vækker det interesse. Der er sikkert lige så mange, der er gode til at drible med en fodbold, men det ser man bare hele tiden, fortsætter hun.
 
Ingen betænkeligheder
Noahs forældre havde ingen betænkeligheder ved at lade ham deltage i en kampdans, der trods alt også indeholder elementet kamp.
 
– Det er jo kontrolleret, og det er dygtige trænere. Der sker aldrig noget med ham, når han er til træning. Der er større risiko for, at der sker noget lige før eller efter træningen, hvor Noah og kammeraterne fjoller lidt ukoncentrerede rundt, fortæller Stine Roldgaard.
 
Træneren på capoeira-skolen ved godt, at Noah er bløder. Forældrene sørger dertil altid for, at der er en voksen med, når Noah træner, hvis der skulle ske noget. Men indtil videre har Noah ikke fået blødninger af at gå til capoeira.
 
Vigtigt med god form
Derfor mener Stine Roldgaard også, at fordelene ved sporten langt opvejer risikoen for blødninger ved slag.
 
– Han får rørt sig, han får styrket sine muskler, og han får kropskontrol. Det synes vi er meget vigtigt, forklarer hun.
 
Noah selv ved godt, at det er vigtigt at være i god form, når man er bløder. Det taler hans forældre med ham om, hvis han en gang imellem ikke gider til træning, men hellere vil sidde derhjemme og spille computer. Er han meget træt, får hanselvfølgelig lov til at blive hjemme. Men det sker dog sjældent, for det er snarere svært for ham at sidde stille end at holde sig i gang. For de små capoeira-dyrkere er den direkte kontakt ved slag sjælden og ikke tilsigtet. Men for de større børn er direkte kamp og kropskontakt en væsentlig del af capoeira. Om Noah skal fortsætte med sportsgrenen på det tidspunkt vil afhænge meget af, hvordan han selv har det med det.
 
– Så er det måske et spørgsmål, om han skal tage faktor forebyggende inden træning på det tidspunkt, forudser Stine Roldgaard.
 
Artiklen stammer fra BløderNyt, marts 2006.
Skrevet af Lærke Gade Petersen.