Hofteoperation

Der bliver lavet relativt få hofteoperationer på blødere i Danmark, højst et par stykker om året. Men for dem, der har vedvarende smerter i leddet, kan en protese være en god løsning. Overlæge og klinikchef Jens Retpen for Ortopædkirurgisk Klinik, Rigshospitalet, fortæller her om operationen. 

Hvornår er det relevant at få foretaget en hofteoperation?
Når man er uacceptabelt præget af smerter, og et røntgenbillede dokumenterer, at det skyldes slidgigt i hoften.
 
Hvor hurtigt skal man lade sig operere – skal man forsøge at trække den lidt, eller kan man få senskader ved at vente for længe?
Det bliver aldrig for sent at få foretaget en hofteoperation, resultatet bliver ikke dårligere af, at man venter. Kunstige hofter er dog en mekanisk ting og har begrænset holdbarhed. Men er man en yngre bløder, der skal vente for at være sikker på, at protesen holder livet ud, så skal man måske vente tredive år, og det er selvfølgelig uacceptabelt. Så man skal lade sig operere, når man får så mange gener, at det påvirker ens daglige aktiviteter negativt.
 
Hvilke positive effekter har operationen?
At smerterne forsvinder. Bevægeligheden bliver også bedre, om end ikke normal. I de fleste tilfælde opnår man en bevægelighed med en bøjeevne på 90 grader, så man kan sidde i en stol og strækkeevne, så man kan gå ubesværet.
 
Hvilke ulemper kan operationen have?
På kortere sigt er der under 1% risiko for betændelse. Hoften kan også gå af led. Det sker, hvis man udfører uhensigtsmæssige bevægelser i de første tre måneder efter operationen. En fysioterapeut indstuderer derfor en i, hvad man må og ikke må den første tid. Så også her er risikoen under 1%. På længere sigt er der slidproblemer, og protesen kan løsne sig.
 
Hvor længe holder protesen?
Vi regner med, at 90% er velfungerende efter 10 år. Efter 20 år er tallet omkring 80%.
 
Hvad sker der ved indgrebet?
Man fjerner hele lårbenshovedet – det er der, den syge brusk sidder – så lårbenshalsen står tilbage. Derefter fjerner man også den syge brusk i skåldelen og former lårbensknoglens struktur indvendigt, så den passer præcist med den kunstige lårbensdel, der er lavet af titanium. Den kunstige del banker man så ned i knoglen, så den sidder fuldstændigt fast. I starten sidder den fast, fordi den sidder i spænd, men den har en porøs overflade, der gør, at knoglen med tiden gror ind i protesen og låser den fast. På den kunstige lårbensdel er påmonteret et hoved, som bliver hoftehoved, og det danner led med en skål, som man sætter ind i bækkendelen og får til at sidde fast på samme måde med væv, der vokser ind i protesen. Denne sammenvoksning sker i løbet af nogle uger eller måneder.
 
Hvor længe er man indlagt?
En uges tid.
 
Er der genoptræning forbundet med operationen?
Kun i nogle specielle tilfælde vil man tilbyde egentlig genoptræning. Det hænger sammen med, at den aktivitetsmulighed, man får ved, at smerterne forsvinder, og man kan bevæge sig igen, er nok genoptræning.
 
Kan man som patient gøre noget for at optimere resultatet af operationen?
Man kan holde sig i god fysisk form og holde op med at ryge. Hvis man ryger, så har man en dårligere sårheling og hæmmet indvækst af knoglen.
 
Hvad bringer fremtiden?
Det væsentligste område, man udvikler på i øjeblikket, er at nedbringe sliddet i selve leddet. Det betyder, at man forsøger at finde de materialer, der giver mindst mulig friktion, dvs. modstand, når man bevæger sig. Den traditionelle protese er metalhoved mod plastikskål. Man forsøger sig med keramikhoved mod plastikskål, keramikhoved mod keramikskål og metalhoved mod metalskål.
 
Artiklen stammer fra BløderNyt, september 2005.
Skrevet af Lærke Gade Petersen.