Livskvaliteten stiger

Smertefriheden er det første, man mærker, når man vågner. Man når lige at tænke ”Gud, hvad er der sket?” Og så opdager man, at det er fordi, man slet ikke har nogen smerter i hofterne. Sådan beskriver Hans Henrik Paulsen en hofteoperation. Han har absolut ikke fortrudt sine operationer i leddene, men han mener, at der tilbydes for lidt genoptræning bagefter. 

Hans Henrik Paulsen er 52 år og bløder i svær grad, og han har adskillige erfaringer med operationer i hofter og ankler. Fem gange er han blevet opereret i hofterne, første gang i 1977 og senest i 1995. Hans venstre hofte er opereret tre gange og den højre to. Han har dertil fået gjort begge ankler stive i henholdsvis 2003 og 2004.
 
En sur gammel mand af smerter
Hans Henrik Paulsen har oplevet det som en stor lettelse at blive opereret.
 
- Jeg har i nogle perioder haft det så skidt, at jeg har været en sur gammel mand og ikke været til at holde ud, fortæller han.
 
- Livskvaliteten stiger gevaldigt efter en operation. Det er fantastisk, at man for eksempel kan gå en lille tur uden at skulle ligge brak i tre timer bagefter. Det betyder meget for humøret, men også for ens familie, der pludselig oplever, at man kan være med til flere ting, siger han.
 
Fortryder han ventede
Hans Henrik Paulsen fortryder derfor også lidt, at han ikke blev opereret i anklerne tidligere. Ved hofterne var problemerne så store, at der ikke var nogen tvivl om, at det skulle være, men hvor det var muligt at skyde den, har han nok gjort det. Han opfatter sig selv som fra en generation af blødere, der måske bider for mange smerter i sig.
 
- Man kan bide det i sig så længe, at man får for mange afsavn i hverdagen. Selv om man selvfølgelig ikke skal blive opereret, før det er nødvendigt, siger han.
 
Gør dig parat
Ifølge Hans Henrik Paulsen er det ikke ligegyldigt, hvornår man bliver opereret, hvis ikke det er akut og strengt nødvendigt. Har man mulighed for at planlægge det lidt, er det godt at vælge et tidspunkt, hvor man selv og familien er helt klar til det.
 
- Ellers har man svært ved at mobilisere de kræfter, der skal til for at blive opereret – for man bruger mange kræfter på det, fortæller han.
 
Han mener, at man bør være klar over, at man får brug for hjælp og støtte efter operationen, og at det for eksempel for hofterne tager to til tre måneder at komme helt ovenpå igen.
 
Genoptræning er vigtigt
Hans Henrik Paulsen har altså i det store og hele været meget tilfreds med at blive opereret i leddene. På ét punkt mener han dog, at det tilbud, man normalt får, ikke er godt nok. Han mener nemlig ikke, at genoptræning er prioriteret tilstrækkeligt, og at man bliver sluppet for tidligt, bare man kan gå, hvilket ikke nødvendigvis giver det optimale resultat.
 
- Forud for operationerne har jeg haft en forkert gang, som har belastet helt skævt. Ligesom min muskulatur har været meget dårlig, fordi jeg ikke har kunnet bevæge mig på grund af smerterne. Det er utroligt vigtigt at få det trænet ordentligt op, og det skal ske under kyndig vejledning, mener han.
 
Ekstra fysioterapi
Hans Henrik Paulsen har derfor for nylig selv – via hæmofilicentret – fået arrangeret et ekstra flermånedligt forløb med fysioterapi. Selv om det er flere år siden, han sidst blev opereret, har det givet store forbedringer for hans funktionsevne og velbefindende.
 
- Nu kan jeg rejse mig fra en stol og stå ordentligt, det kunne jeg ikke før, fortæller han. 
Da tilbuddet om fysioterapi oven i købet er gratis, når man har en kronisk sygdom, er han ikke i tvivl om, at andre bør opsøge det.
 
Artiklen stammer fra BløderNyt, september 2005.
Skrevet af Lærke Gade Petersen.