Kunne det være undgået?

Fordelen ved port-a-cath er, at man altid kan behandle barnet i tide og give forebyggende behandling. Men der kan opstå komplikationer, og risikoen for infektion kan aldrig helt fjernes – uanset hvor god hygiejnen er. Interview med overlæge Niels Clausen fra Skejby.

I dag får de fleste små bløderbørn i Danmark tilbudt port-a-cath, hvis de skal have forebyggende behandling. Og det er altid efter nøje overvejelse.
 
- Man kan naturligvis gøre en indsats og prøve at oplære forældrene i at stikke, men selv for mange læger er det vanskeligt at stikke et barn på et eller to år; og så får vi ikke behandling til tiden. Med et centralt venekateter er der større chance for, at barnet bliver behandlet til tiden. Derfor tilbyder vi kateteret til de mindre børn – vel vidende at der kan være komplikationer.
 
Sådan lyder det fra Niels Clausen, overlæge på børneafdelingen ved Skejby Sygehus.
 
Der findes ingen nyere opgørelser over, hvor udbredt anvendelse af centrale venekatetre er hos de danske blødere. Men ifølge Bløderforeningens livsstilsundersøgelse fra 2001 har 37% af børnene fået indopereret et.
 
På børneafdelingen i Skejby har man i gennemsnit lagt centrale venekatetre hos 50 nye patienter om året gennem de seneste fem år. Men det er først og fremmest hos børn med cancer eller andre sygdomme som for eksempel cystisk fibrose, der har behov for at få medicin intravenøst i en periode. Og af dem udgør bløderbørnene kun et par stykker om året, vurderer Niels Clausen.
 
- Generelt bruges CVK (centralt venekateter, red.) i vid udstrækning på både voksen- og børneafdelinger, hvis der er problemer med at komme ind i venerne. Så alle børnelæger kender – eller bør i hvert fald kende – problematikken omkring infektioner, siger han.
 
Et generelt problem
Niels Clausen mener også, at alle børnelæger er skolede i at vurdere, hvornår et kateter skal fjernes på grund af en infektion. Uanset om patienten er bløder eller ej.
 
- Det er ikke et specifik hæmofiliproblem, men et generelt CVK-problem. På børneafdelingen står man tit i en situation, hvor man skal overveje, om et centralt venekateter skal fjernes eller ej. I nogle tilfælde redder man det og er bagefter lettet over det. I andre situationer vil man sige, at her skulle det have været fjernet tidligere, siger Niels Clausen og henviser til sagen om Esben:
 
- Set i bakspejlet skulle det have været fjernet tidligere. Men næste gang man kommer i en tilsvarende situation, vil man stå i samme svære valg, siger han.
 
Netop derfor mener han ikke, at det hjælper med mere information til afdelingerne eller for den sags skyld til forældrene.
 
- Man kan ikke give udtømmende retningslinier for, hvornår et kateter skal fjernes. Det afhænger af den konkrete situation. Man kan kun sige, at man ved infektioner skal være opmærksom på, at det kan være relateret til det centrale venekateter, siger Niels Clausen.
 
Derfor kan det være vanskeligt at sige præcist, hvad forældrene skal holde øje med:
 
- Det er så vagt som, at når der er feber eller gener omkring kateteret, skal man tænke på, at der kan være en infektion, siger han.
 
Når kateteret bruges til andet
På samme måde er det en konkret vurdering, om kateteret skal bruges til at andet end at indgive faktor.
 
- Hvis en bløder kom ind og skulle behandles for en svær infektion på grund af fx en byld, som kræver antibiotika, ville jeg benytte kateteret. Det er ofte ubehageligt og svier at få antibiotika i en ydre vene. Men det er lidt en temperamentssag, og kommer der en mor og siger, at hun ikke ønsker, at vi bruger kateteret, respekterer jeg det naturligvis, siger Niels Clausen.
 
Han mener dog ikke, at det nedsætter risikoen for infektioner væsentligt.
 
- Nogle vil få infektioner, og det vil typisk være med bakterier fra barnets egen kropsoverflade. Risikoen for de infektioner kan man ikke eliminere. Man kan reducere risikoen ved at være omhyggelig med hygiejnen omkring kateteret, og det er forældrene meget gode til. Så når der kommer en infektion, er det ikke på grund af deres svigt, siger han og fortsætter:
 
- På den anden side er det klart, at jo færre gange man prikker hul i systemet, desto mindre er risikoen for at inficere. Men vi tager nu normalt heller ikke blodprøver via et centralt venekateter, når det drejer sig om koagulationsanalyser, da heparinen (den væske, som kateteret skylles med, red.) forstyrrer den type analyser.
 
For stort eller lille
Der findes ingen danske tal for, hvor mange blødere der har haft komplikationer som følge af port-a-cath. Niels Clausen henviser her til en svensk undersøgelse, hvor tallet er omkring 8% pr. patientår. Heraf er omkring halvdelen infektioner.
 
Hvorfor nogle bliver ramt af infektioner, og andre går fri, er svært at sige. Nogle undersøgelser peger på, at risikoen øges, når man har inhibitor, fordi det giver ekstra mange behandlinger. Men ifølge Niels Clausen er det ikke entydigt.
 
En anden årsag til komplikationer kan være selve placeringen af kateteret:
 
- Jo mindre blødning, der har været omkring kateteret, desto bedre er chancen for, at der ikke opstår en infektion. Det skyldes, at det blod, der står i vævet, er et godt medium for bakterier at trives i. Det har også betydning, hvor dybt porten ligger, og hvor beskyttet den er af muskel og underhud. Man kan her stå i et dilemma, hvis barnet er lille. Hvis man vælger en stor port, kan den dominere meget, fordi der måske ikke er ret meget underhud eller muskler. Vælger man en meget lille port, er risikoen for tilstopning større, så det kan være en vanskelig situation, siger Niels Clausen.
 
Både i Danmark og rundt om i verden forsøger man at finde nye metoder til at nedsætte risikoen for, at der opstår infektioner i de centrale venekatetre.
 
- Nogle steder hælder man fx kviksølv eller andet i kateterblandingen for at forebygge, at katetrene tilstopper eller er sæde for bakterievækst. Lige nu er der ikke noget, der tegner til den helt store åbenbaring, men der forskes hele tiden i området, slutter Niels Clausen.
 
Artiklen stammer fra BløderNyt, marts 2005.
Skrevet af Anne Birkelund.