Mere klar besked

Som forældre til et barn med port-a-cath er det vigtigt at kende symptomerne på en infektion. Der er behov for mere grundig information – og gerne på skrift, mener Tove Lehrmann.

Lars Lehrmann fik sit port-a-cath som fireårig. Det var i 1987, og de følgende fem år var der ingen problemer. I 1992 blev han imidlertid indlagt på Odense Sygehus.
 
- Han var sløv og utilpas, men der gik flere dage, inden man begyndte at forbinde det med port-a-cath’et og kontaktede en bløderlæge i Århus, fortæller Tove Lehrmann, som er mor til Lars.
 
Mens han var indlagt i Odense, opstod der en blødning, og han fik tilført faktor gennem kateteret. Resultatet var, at han gik i krampe på grund af den pludselige spredning af bakterierne. Han blev overført til Århus Kommunehospital, og her var man ikke i tvivl om, at port-a-cath var synderen. Det blev hurtigt fjernet, og infektionen slået ned.
 
Sig tingene som de er
Hvad der undrer Tove Lehrmann er, at man i dag – over ti år senere – stadig kan høre de samme historier.
 
- Der burde være nogle helt faste retningslinier for, hvad sygehusene skal være opmærksomme på, når en bløder med port-a-cath kommer ind med en infektion, siger hun.
 
Desuden mener hun, at forældrene skal gøres langt mere opmærksomme på risikoen for infektioner som følge af port-a-cath’et. Hun og hendes mand var godt klar over, at kateteret og det øvrige tilbehør skulle holdes rent, og de overholdt alle forskrifter om hygiejne. Men de var ikke opmærksomme på, hvor høj infektionsrisikoen var, og hvilke symptomer de skulle holde øje med.
 
- Lægerne vil jo helst ikke forskrække os forældre, men de bliver nødt til at sige tingene, som de er – ellers er man ikke på vagt. Som forældre kan vi komme til at fortolke så meget selv, at vi bliver blinde og glemmer at søge den rigtige hjælp. Men når det drejer sig om en infektion, og barnet har kateter, skal vi tænke blødersygdommen først – næsten uanset hvad, siger Tove Lehrmann.
 
Hun så gerne, at informationerne også blev udleveret på skrift. Som nybagte forældre får man mange informationer, og det kan være svært at huske dem alle i en travl hverdag.
 
Samme kateter i fem år
Grunden til, at Lars fik et port-a-cath var, at hans årer rullede. Han skulle have faktor hver anden dag og skulle nogle gange stikkes 6-7 gange, før det lykkedes at ramme. Derfor syntes hans forældre, at det var oplagt at få et kateter.
 
Det blev fjernet igen, da han var ni år, og hans årer var blevet nemmere at stikke i.
 
- I hele den periode havde han det samme kateter og har ikke haft andre infektioner end den ene. Det har fungeret godt, og det har samtidig givet os en kæmpefrihed, siger Tove Lehrmann.
 
Artiklen stammer fra BløderNyt, marts 2005.
Skrevet af Anne Birkelund.