Hvis jeg bliver rask, vil jeg gå til fodbold

Reda er 10 år og har haft ITP, siden han var fem år. Han har i perioder været meget mærket af sin sygdom og drømmer om snart at blive rask, så han kan spille fodbold sammen med sine venner.

Reda Hassaine er 10 år og bor sammen med sine to lillebrødre og sin mor og far. Han har haft ITP, siden han var fem år og har løbende været under behandling. Mindst to gange om måneden går han til kontrol, og han har været indlagt mindst 30 gange om året, siden han fik konstateret ITP for fem år siden. Han får mest forebyggende behandlinger, men har også fået immunglobulin fast i perioder, for eksempel da han i 2007 fik en blødning i maven.

”I de perioder hvor jeg får det fast, er jeg ikke så bange for det, selv om jeg får bivirkninger, fordi jeg ligesom vænner mig til det”, fortæller han.

Mange bivirkninger
Reda får feber, hovedpine og kaster op efter behandlingerne med immunglobulin. Han kan ikke tåle lys, bliver småstiv i nakken og kommer altid på sygehuset igen en tre-fire dage senere alene på grund af bivirkningerne. Han har før fået behandlinger med prednisolon, men det giver ham også mange bivirkninger.

”Jeg får det dårligt med mig selv, og jeg bliver meget, meget sulten. Jeg kan spise hele tiden – det er helt skræmmende”, udbryder han.

En kendt bivirkning ved prednisolon er, at man kan tage på og få tykke kinder.
”Jeg har fået det i en længere periode lige op til, at jeg skulle starte i skole. Det er bare så typisk, og på klassebilledet har jeg helt tykke kinder”, fortæller han, men kan dog grine lidt ved tanken.

Skal have fjernet milten 
Næste gang, Reda skal i behandling, er en ganske særlig gang, for det er optakt til, at han skal have fjernet milten.

”For en gangs skyld glæder jeg mig til at få immunglobulin, fordi jeg forhåbentlig bliver rask nu”, siger han med forventningens glæde i stemmen.

Den ønskede effekt skulle gerne vise sig næsten med det samme. Men om det er stabilt fra starten, er lidt mere usikkert.

Reda skal have fjernet milten, fordi han har været så hårdt ramt. Han har tidligere været opereret, fordi han har døjet meget med næseblod.

”Jeg fik en operation i næsen, som gjorde, at jeg holdt op med at få næseblod. Det var helt befriende. Det var træls, at jeg havde næseblod hele tiden. Jeg kunne ikke have venner på besøg uden at få næseblod. Jeg synes, at alle skal have den operation i næsen. Jeg kan være mere rolig og skal ikke gå og være bange for at få næseblod hele tiden. Nu er det lidt lige som at være normal”, forklarer han.

Drømmer om at starte til fodbold 
Foruden at bivirkningerne er ”træls”, som Reda siger, er han bekymret for at slå hovedet voldsomt eller blive akut indlagt. Han ved også godt, at resten af familien bekymrer sig om det samme. På grund af risikoen for skader er der flere ting, Reda må vælge fra.

”Jeg må ikke gå til fodbold, det gad jeg rigtigt godt. Jeg må heller ikke spille fodbold i frikvartererne sammen med de andre – det gad jeg også rigtigt godt. Jeg tegner i stedet for, og jeg går til svømning.”

Hvis operationen virker, og Reda bliver rask af at få fjernet milten, vil han starte til fodbold. ”Dét skal jeg”, siger han med overbevisning og glæder sig.