Tilbage til håndboldkarrieren efter ITP

Karina Jørgensen havde godt gang i sin karriere som professionel håndboldspiller, da ITP sendte hende til tælling. 

Af Malene Markussen, Danmarks Bløderforening

På sin 20-års fødselsdag i 2006 opdagede Karina Jørgensen en masse blå mærker på sine ben. For en håndboldspiller på højt plan er blå mærker jo ikke noget særsyn, men da det samtidig viste sig, at hendes tæer var helt lilla og fyldt med prikker, tog hun alligevel en tur til lægen for en sikkerhed skyld.

– Da min læge havde målt min blodprocent, sagde hun, at jeg skulle indlægges akut. Min første indskydelse var, at det kunne jeg da ikke, for jeg var midt i studentereksamen. Men min læge sagde, at det både kunne ligne meningitis og leukæmi. Jeg kunne simpelthen ikke tro det, fortæller Karina Jørgensen.

Blodpladetal på 2
Hun blev indlagt på Randers Centralsygehus, hvor der blev taget en masse blodprøver. Sygehuset kunne hurtigt udelukke meningitis og leukæmi, men ville gerne tage nogle flere prøver og beholde Karina Jørgensen natten over. Hendes blodpladetal var helt nede på 2 – mod de normale 150-400. Så fødselsdagen blev fejret på hospitalet.

Dagen efter blev Karina Jørgensen overført til hæmatologisk afdeling på Århus Sygehus. Det var hårdt for hende at se de mange meget syge patienter der.

– Det var først der, min reaktion rigtigt kom. Der forstod jeg virkelig, hvor alvorligt det kunne være. I den uge jeg var indlagt, var mine blodplader så lave, at de ikke kunne måles. Det mærkelige var, at jeg faktisk ikke følte mig specielt syg, bortset fra at jeg efter en gåtur på ca. 20 minutter var helt forpustet. Normalt løber jeg en tur på 45 minutter, hvis jeg skal løbe en afslappet tur, fortæller Karina Jørgensen.

Håndbold på standby
Lægernes mistanke rettede sig hurtigt mod ITP, en sygdom Karina Jørgensen aldrig havde hørt om før. Set i bakspejlet kan hun godt se, at hun nok havde været lidt mere træt end ellers, men det kunne nemt forklares med presset fra eksamenslæsningen og en vigtig kamp i håndboldklubben.

Karina Jørgensen blev sat i behandling med Prednisolon og efter ca. en uge var hendes blodpladetal oppe på 24. Hun blev udskrevet med besked om at holde sig helt fra motion, så håndboldkarrieren, der ellers var hendes deltidsarbejde, blev sat på standby. Det var svært at acceptere for Karina Jørgensen, som lige var blevet færdig med at spille på ungdomslands-holdet og som 14 dage tidligere var indkaldt til A-landsholdssamling. Til gengæld blev der god tid til læse til eksamen.

– Det var rigtigt rart at kunne fokusere på noget andet end sygdommen. Jeg havde brug for noget andet at tænke på, nu hvor jeg alligevel ikke kunne spille håndbold, så jeg fik nogle rigtigt gode karakterer til eksamen, smiler Karina Jørgensen.

Behandling med mange bivirkninger
Til gengæld gik det knap så godt med behandlingen af hendes ITP. Karina Jørgensens blodpladetal responderede godt på behandlingen, men kun indtil et vist niveau i nedtrapningen, så gik det galt. Samtidig gav Prednisolonen hende alle tænkelige bivirkninger. Lægerne mente, at nedtrapningen måske var gået for hurtigt, så derfor prøvede de behandlingen en gang mere, men med en langsommere nedtrapning. Men det gik galt igen.

Da man fraråder behandling med Prednisolon over længere tid, foreslog lægerne Karina Jørgensen enten at få fjernet milten eller prøve behandling med Imurel, en mild kemo-behandling. Der var ingen af mulighederne, der lød specielt til lokkende for Karina Jørgensen:

– Det var svært at forholde sig til, og der var jo fordele og ulemper ved begge dele. Jeg skulle fx også overveje, om jeg vil have børn engang. Med kemobehandlingen kan man nemlig risikere at blive steril, så derfor ville jeg være nødt til at få taget æg ud. Det føltes meget uvirkeligt, fordi det er noget, der ligger så langt ude i fremtiden for mig, siger Karina Jørgensen.

Fjernelse af milten
Lægerne vurderede, at Karina Jørgensen ville reagere tilsvarende på de andre medicinske behandlinger og mente derfor, at den bedste løsning ville være at fjerne milten. Hun fik kontakt med en anden kvinde, som selv har fået fjernet milten på grund af ITP for mere end 10 år siden, og hun kunne give Karina Jørgensen svar på rigtigt mange spørgsmål:

– Det var guld værd at snakke med én, der har prøvet det selv. Hun fortalte mig, at hun har det rigtigt godt, har løbet maraton og spillet håndbold og mærker faktisk ikke noget til sin manglende milt. Så i sidste ende var beslutningen om operation alligevel ikke så svær at tage, siger Karina Jørgensen.

Karina Jørgensens milt blev fjernet ved en ukompliceret operation i januar 2007. Herefter blev hun i løbet af et par uger trappet ud af behandlingen, og har ikke fået noget medicin siden. Et par få penicillinkure er det dog blevet til for at undgå lungebetændelse. Milten spiller nemlig en vigtig rolle for immunforsvaret, og når den bliver fjernet, har man en større risiko for infektioner. Karina Jørgensen går nu til regelmæssigt check på hospitalet og har det med egne ord ovenud godt. Den sidste måling viste et blodpladetal på 515. Det er faktisk lidt højere end normalt, men helt acceptabelt.

Genoptræning
Ønsket om at komme til at spille håndbold igen har hele tiden presset sig på for Karina Jørgensen. Seks uger efter operationen måtte hun langsomt gå i gang med genoptræning:

– Det var simpelthen så dejligt at komme i gang og svede igen. Nu må jeg cykle på motionscykel og lave basale øvelser for mave, baller og lår – og det er lidt af en prøvelse, for der er stort set ingen muskler tilbage. Forhåbentlig må jeg også snart begynde at løbe igen. Mit helt klare mål er at komme tilbage til håndbolden på samme niveau, som før jeg fik ITP. Inden jeg blev syg, havde jeg netop skrevet fuldtidskontrakt med GOG, og den kontrakt ligger heldigvis stadig og venter. Jeg har spillet håndbold, siden jeg var tre år, så det har altid været en del af mit liv. Jeg vil spille håndbold igen lige meget hvad. Om det så skal være på min mors olde-hold!

Efter interviewets afslutning har Karina Jørgensen været til flere kontroller på hospitalet, og hun har nu fået den godenyhed, at hun kan betragtes som rask. Hendes blodpladetal har nemlig ligget stabilt på omkring 500, siden hun fikfjernet milten i januar 2007. Dog skal hun fortsat gå til rutinekontrol tre gange om året. Der er samtidig givet grønt lys for, at Karina Jørgensen kan genoptage håndboldspillet.

Artiklen har været bragt i BløderNyt, september 2007