Jacob - Nu tænker jeg mere på sygdommen

I en meget lang årrække skænkede jeg det ikke mange tanker, at jeg har hæmofili, men de seneste år er sygdommen igen kommet på dagsordenen i mit liv.

Som barn fyldte sygdommen meget. Jeg var relativt tit indlagt, og det var ikke altid nemt at skille sig ud blandt de andre børn. Men som helt ung levede jeg som enhver anden. Jeg dyrkede endda badminton og tennis på konkurrenceniveau.

Konkurrencesporten blev der desværre sat en stopper for, da jeg var sidst i 20’erne. Mine ankler begyndte at smerte, så der begyndte blødersygdommen at spille ind, og jeg måtte ændre på ambitionsniveauet. Nogen gange tænker jeg, at hvis jeg havde været bedre til at tage forebyggende behandling som helt ung, så havde jeg måske ikke haft de problemer med anklerne, jeg har i dag. Men det er ikke til at vide.

I dag svømmer og cykler jeg meget, og jeg har også planer om at begynde at ro kajak og spille bordtennis. Når jeg sørger for at dyrke nok motion, er jeg næsten ikke generet af mine ankler. Jeg kan virkelig mærke, at sport er godt for mine led.

Da jeg for nogle år siden fandt en kæreste, og vi besluttede at få et barn, begyndte jeg at tænke på min blødersygdom på en ny måde. Jeg har aldrig været i tvivl om, at jeg gerne ville have børn, hvis jeg fandt en kæreste, der var villig til måske at give sygdommen videre til kommende generationer. Alternativet er ikke at eksistere, og jeg ville aldrig selv have været foruden livet. Min hverdag og mit liv er ikke så meget anderledes end alle andres. Jeg har nogle problemer med mine ankler, og det er selvfølgelig også en pris at betale, men det er en lille pris.

Jacob, 34 år, hæmofili A i svær grad