Jesper - Sygdommen giver udfordringer, ikke begrænsninger

Jeg cyklede Frankrig rundt for nogle år siden - ikke Tour de France-ruten, men jeg var da oppe af Alpe d’Huez flere gange. Før dyrkede jeg meget svømning. Nu er det cykling, jeg bruger min fritid på. Jeg er ude ca. tre gange om ugen. Om sommeren cykler jeg omkring 90 km hver gang, om vinteren ca. det halve i en klub. Ved siden af det har jeg et arbejde, hvor jeg producerer dokumentarprogrammer til tv.

Jeg har blødersygdom i svær grad. Det er vigtigt at være bevidst om sygdommen, men jeg opfatter det ikke sådan, at sygdommen sætter begrænsninger - den giver mig udfordringer.

Jeg har fx svage ankler og kan ikke gå særligt langt og heller ikke spille fodbold. Det er en sport, hvor jeg ikke ved, hvor mange gange jeg bliver fældet af en modspiller, og derfor er der risiko for blødning. Der har jeg altså nogle grænser, men ellers er det ikke den fysiske udfoldelse i sig selv, der er et problem. Jeg skal bare vide, hvor langt jeg kan gå, og jeg skal kende forskel på smerterne. Det lærer jeg gennem sport og hård fysisk træning. Jeg har nemlig opdaget, at når det gør ondt, behøver det ikke at være, fordi jeg har en blødning, men blot almindelig ømhed, som alle oplever efter hård træning.

Sport er et fristed, hvor jeg ikke tænker over, at jeg er bløder. Samtidig giver sporten mig mulighed for at bruge min krop med de begræsninger, jeg nu har.

Jeg har blandt andet lært, at det er nødvendigt at træne over en længere periode og at starte lidt langsommere op end en rask person. Det er nødvendigt for at kunne cykle op ad "Alpe d’Huez" uden at få blødninger. Og det fik jeg heller ikke i den måned, jeg cyklede rundt i Frankrig. Blødningerne kom først, da jeg kom hjem og holdt en pause i træningen.

Jesper