Lars - Vi blev chokerede

Da Rune var 11 måneder gammel, bed han sig i tungen. Det blev ved med at bløde, selv efter han blev syet. Blodprøver dagen efter viste, at Runes faktor VIII ikke kunne måles. Denne frygtelige besked om, at Rune var blødersyg, fik vi en fredag aften. Der er ingen blødere i vores familie, og vi vidste intet om blødersygdom ud over de to linier, der stod i Lademanns Leksikon. Først om mandagen fik vi kontakt med hæmofilicentret. Det var en meget lang weekend.

På flere måder påvirker det naturligvis Runes liv, at han er bløder, men han trives og er en både glad og frisk dreng, der klarer sig helt på linie med sine jævnaldrende. Vi pakker absolut ikke Rune ind i vat. Han skal have lov til at prøve verden af lige som sine jævnaldrende. Han leger, løber, hopper, falder, får knubs som alle andre. Hvis han slår sig hårdt, fx i hovedet, tager vi på Rigshospitalet, så han kan blive behandlet. Vi er til behandling her i gennemsnit tre gange om måneden.

Da Rune skulle begynde i børneinstitution, var min kone og en sygeplejerske derhenne for at fortælle om det at være bløder. Pædagogerne var meget åbne, og vi har ikke haft de store problemer. Der har hele tiden været en ekstra person i institutionen af hensyn til Rune. Dels for at holde opsyn med ham, og dels for at tage med på Rigshospitalet, hvis han slår sig.

Lars Ballegaard, far til Rune