Ændringer på det østdanske hæmofilicenter i julen

Julen står snart for døren, og det betyder ændringer i en række praktiske foranstaltninger på det østdanske hæmofilicenter.
Rigshospitalets hæmofilicenter (både børn og voksne) holder juleferie fra den 23. december 2015 til den 4. januar 2016. Det betyder, at alt der ikke er akut, først vil blive behandlet den 4. januar 2016.
 
I perioden vil der ligeledes ikke blive besvaret mails.
 
Akut brug for hjælp?
Opstår der et akut problem, kan man naturligvis stadig få behandling ved at ringe på de sædvanlige telefonnumre. Børn kan ringe på 35 45 10 70, og voksne kan ringe på 35 45 42 22.

Download Rigshospitalets egen kontaktinformations-liste her » 

Medicinbestilling i Østdanmark
Rigshospitalet oplyser, at medicin skal bestilles senest den 18. december 2015, hvis det skal leveres inden jul. Der vil først kunne bestilles og leveres medicin igen fra den 5. januar 2016.
 
Sørg derfor gerne for at bestille medicin i god tid inden jul.
 
Rigshospitalet oplyser også, at hvis man løber tør for medicin i perioden, vil man efter aftale kunne få udleveret medicin på Rigshospitalet. Der vil dog kun blive udleveret den mængde, der skal bruges frem til den 5. januar 2016.
 
Helligdagslukket i Skejby
På hæmofilicentret i Skejby holder man lukket alle helligdage, og kontakten til centret foregår som vanligt.
 
 
 
Har du nogen spørgsmål, så tøv ikke med at kontakte dit hæmofilicenter.
« Tilbage