Forskning i nye behandlingsmuligheder

Den europæiske paraplyorganisation EHC afholdt igen i år seminar om den nyeste forskning i behandling af blødersygdom. Læs her Theis Bachers referat fra seminaret, hvor der både var oplæg om behandling til blødere med inhibitor og om genteknologi.

Af Theis Bacher

Den 17. - 19. november deltog jeg sammen med overlæge Eva Funding, Rigshospitalet, og Naja Skouw Rasmussen (som EHC-repræsentant) i en seminar om nye teknologier i behandling af hæmofili i Lissabon.

Der var fire forskellige teknologier, der især blev fokuseret på:

1. Langtidsvirkende faktorpræparater

Der er nu adskillige langtidsvirkende produkter på markedet, også i Danmark. Mest effektive er faktor IX præparaterne. Den mest anvendte metode er at binde et stort molekyle (PEG) eller albumin til faktor VIII, så faktoren bliver i blodbanen og ikke siver ud i vævet og bliver destrueret. Der var en del diskussion om, hvorvidt PEG kan være skadeligt, fordi meget store mængder PEG givet over kort tid har vist skadelig effekt på mus, men hvis man tager det et helt liv, er svaret, at vi ved det ikke endnu. Der var dog enighed om, at det formentlig ikke er skadeligt på mennesker, når det tages i små, daglige eller ugentlige doser.

Langtidsvirkende præparater kan i princippet anvendes på to måder, enten ved at forlænge tiden mellem to injektioner eller også at fortsætte med nogenlunde samme infusionsinterval, og dermed opnå, at patienten aldrig falder så langt ned i faktorværdi. Der blev argumenteret for, at faktorniveauet (dalværdien) burde være mindst 10-15% og ikke bare mere end 1% som nu.

Jeg noterede mig, at man overhovedet ikke omtalte de patienter, som ikke var i forebyggende behandling, ligesom man ikke ved, om tidligere ubehandlede patienter kan danne inhibitor mod de nye produkter.

Skiftet til langtidsvirkende præparater er gået hurtigt for FIX-produkter, men noget langsommere for FVIII, hvor tendensen er, at højst 10% af patienterne er skiftet til langtidsvirkende.

2. Genterapi

Man har nu op til 7 års observationstid på patienter med hæmofili B, som er behandlet med genterapi, hvor man benytter en virusvektor til at få det normale gen for faktor IX ind i leverceller. Virusvektoren er ikke en ”levende” virus, og kan derfor ikke smitte eller formere sig. Resultaterne har generelt været gode, men faktor IX er ikke steget så meget som forventet, i nogle tilfælde kun til 4-6%, selvom det alligevel har reduceret antallet af blødninger markant og dermed også øget livskvaliteten.

For patienter med hæmofili A er der først nu kommet et gennembrud i behandlingen. For kun tre måneder siden udkom de første data om vellykket genterapi, men til gengæld med opnåelse af meget høje faktorværdier, helt op til 150% af det normale. Disse patienter er observeret over et år, og der har kun været få bivirkninger men forhøjede levertal (infektionstal), som har kunnet behandles med prednisolon.

Der mangler stadig erfaring med genterapi til børn, HIV og Hepatitis C-smittede og patienter med inhibitor.

3. Bispecifikt antistof (Emicizumab)

Antistoffer indgår normalt i kroppens immunforsvar, men det er lykkedes at fremstille et antistof som binder aktiveret faktor IX og faktor X sammen, hvilket er nøjagtig den funktion, som faktor VIII har. Produktet kan i princippet anvendes til Hæmofili A, uanset om mn har inhibitor eller ej. Det gives som en subkutan (under huden) injektion én gang om ugen. I de kliniske forsøg er det lykkedes at reducere antallet af blødninger til næsten 0. Der har været enkelte alvorlige blødningstilfælde med alvorlige komplikationer og blodpropper, men dette synes i alle tilfælde at kunne tilskrives samtidig brug af FEIBA (men ikke NovoSeven). Emicizumab er også afprøvet på børn uden komplikationer og med succes.

4. Fitusiran

Trods det underlige navn virker Fitusiran ved at hæmme dannelsen af den faktor, som hedder antithrombin, og hvis normale funktion er at bremse koagulationen, men samtidig fører det til en stigning i dannelsen af thrombin, som fremmer koagulationen. Produktet kan således bruges til både hæmofili A og B, med eller uden inhibitor. Der foreligger kun det allertidligste resultater, så det er svært at vurdere, om Fituseran bliver det nye ”vidundermiddel” til behandling af hæmofili.

Alt i alt var det et særdeles spændende møde, hvor det står klart, at genterapi og helt nye produkter er lige rundt om hjørnet, og nogle sikkert kan forventes på markedet i det næste års tid.   

EHC gennemførte mødet med støtte fra Roche, Shire og Sobi.

« Tilbage