Socialrådgiver i Bløderforeningen

Bløderforeningen har indgået samarbejde med socialrådgiver og konsulent Lis Larsen om rådgivning af foreningens medlemmer.

Fra november tilknyttes Lis Larsen Danmarks Bløderforening som socialrådgiver. Ring og få og vejledning om dine rettigheder og eventuelle klagemuligheder. Lis Larsen rådgiver inden for den sociale- og arbejdsmarkedsrelevante lovgivning. Det kan eksempelvis dreje sig om sager, der trækker ud, afslag om støtte til tabt arbejdsfortjeneste, handicapbil, støtte til sommerlejr med videre.

Blødererstatningsfonden har også indgået et samarbejde med Lis Larsen om rådgivningspakker til støtteberettigede gennem fonden.

Lis Larsen er uddannet socialrådgiver og har fra tidligere ansættelse i foreningen erfaring med blødergruppens særlige behov, og hun har flere års erfaring som socialrådgiver i patientforeninger.

Lis Larsen besvarer spørgsmål den 3. tirsdag i måneden fra kl. 10-12 og kan træffes på telefon 4044 3486. Første gang er tirsdag den 15. november. Ordningen er forbeholdt og gratis for medlemmer af Danmarks Bløderforening.  

Vi glæder os til samarbejdet. 

« Tilbage