For børn og forældre
For unge
For kvinder
For ældre
For ITP-medlemmer
For hiv-smittede
For hepatitis C-smittede
For alle medlemmer
 
Sommerlejr

Tid: 26. juni - 4. juli 2010
Sted: Himmerlandscentrets Idrætsefterskole, Haverslev


Traditionen tro byder Bløderforeningens sommerlejr på ni dage med sjov og hæsblæsende aktiviteter for børn og unge med blødersygdom.
 
Her kan de møde andre med samme vilkår og få en masse sjove oplevelse uden far og mors bekymrede blikke. Forældrene kan omvendt trygt sende børnene af sted, fordi der på lejren er voksne, der kan tage hånd om sygdommen. Børn med hæmofili kan lære at stikke sig selv for at tage medicin med hjælp fra den sygeplejerske, der deltager på lejren.

Beliggenhed
I år tager vi til Himmerlandscentrets Idrætsefterskole. På skolen er der rig mulighed for fysisk udfoldelse, da der både er idrætshal, fodboldbaner, beachvolley, og tennisbaner. Skolen ligger meget smukt i Haverslev by, som er placeret midt i det smukke Himmerland med Rold Skov og Rebild Bakker.
 
Deltagere
Sommerlejren er for børn og unge med blødersygdom (også von Willebrands sygdom) eller ITP i alderen 7-17 år. Der er plads til 25 del­tagere. 
 
Særligt for de 13-17-årige
Der bliver i år mulighed for at deltage i en overlevelsestur med en jægersoldat for deltagerne mellem 13-17 år.
 
Tidspunkt
Lejren finder sted lørdag den 26. juni til og med søndag den 4. juli 2010.
 
Tilmelding
Tilmelding til sommerlejren skal ske senest den 15. april 2010.
 
 
Alle tilmeldte får tilsendt et brev med nærmere informationer i løbet af maj måned.
 
Betaling
Prisen for deltagelse i sommerlejren er 4.500 kr., som skal betales senest den 15. maj 2010. Indbetaling foretages til foreningens bankkonto nummer: 7040 1106847.
 
Du skal selv søge din kommune om at få udgiften dækket, så husk at kontakte din kommune i god tid inden betalingsfristen. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Bløderforeningens socialrådgiver Birte Steffensen på telefon 3314 5505 eller mail birte@bloderforeningen.dk.
 
Voksne på lejren
De voksne på lejren er lejrchef Tem Folmand og børnepasserne, som er pædagoger og pædagogstuderende. Derudover er der en sygeplejerske til stede under hele sommerlejren, som blandt andet vil sørge for "stikkeundervisningen".
 
Yderligere information
Kontakt Susan Langkilde i Bløderforeningen på telefon 3314 5505 eller lejrchef Tem Folmand på telefon 4091 8753, hvis du har spørgsmål.

« Tilbage
Danmarks Bløderforening · Frederiksholms Kanal 2, 3 · DK-1220 København K · Tlf: +45 33145505 · dbf@bloderforeningen.dk