Sommerlejr 2020

Dato: 
Lørdag, 4 juli, 2020 til Lørdag, 11 juli, 2020
Sted: 
Havregården Kostskole, Havregården 24, 3250 Gilleleje

Igen i år inviterer Danmarks Bløderforening til sommerlejr for børn mellem 7 og 17 år, der har hæmofili, von Willebrands sygdom, Immun Trombocytopeni (ITP) eller andre blødersygdomme. Lejren er både for børn med blødersygdom i svær, moderat og mild grad. 

Sonmmerlejren afholdes under forudsætning af, at der som en del af 3. fase af genåbningsplanen gives grønt lys for sommeraktiviteter for børn og unge. Planlægningen er allerede i fuld gang og lejren vil følge samme retningslinjer som efterskolerne for at forebygge smitte med coronavirus. Læs mere om retningslinjerne her >>

Selvom det i år bliver under lidt andre rammer på grund af corona-pandemien, så vil ugen med garanti byde på en masse sjove oplevelser i selskab andre børn og unge, der også har blødersygdomme. Samtidig er der også tid og ro til at give børnene en større viden om deres egen sygdom, så de får de bedste forudsætninger for at mestre den i hverdagen.

Tilmeldingsfrist er d. 10. juni 2020. Tilmelding sker her » 

Deltagelse koster 5.050 kr., men det er muligt at ansøge kommunen om at få dækket deltagergebyret. Hvis kommunen giver afslag, så kontakt sekretariatet, så finder vi en løsning. 

Sommerlejr 2019
 

Se billeder fra tidligere års sommerlejre på facebooksiden her »

Læs beretninger fra tidligere sommerlejre her »

Vi gør opmærksom på, at der tages billeder til arrangementet, som kan blive brugt i Bløderforeningens medier. Vi offentliggør kun billeder, der overholder Datatilsynets retningslinjer for deling af billeder på internettet. Vi offentliggør derfor ikke billeder, hvor vi vurderer, at en person på billedet kan føle sig udstillet, udnyttet eller krænket. Vi er opmærksomme på, at der bør ydes særlig beskyttelse mod børn og unge under 16. Derfor offentliggør vi ikke billeder af børn, der befinder sig i en udsat situation, uden barnets og forælders samtykke – eksempelvis badebilleder eller billeder af stikketræning. Læs mere her »

Ønsker du ikke, at Bløderforeningen offentliggør billeder af dig/dit barn, beder vi dig gøre os opmærksomme på det. Hvis du på et senere tidspunkt ønsker et billede af dig/dit barn fjernet, kan du til enhver tid kontakte os og gøre indsigelse. Har du gjort indsigelse vil ikke offentliggøre billeder af dig/dit barn fra dette arrangement. Ønsker du et billede, der allerede er offentliggjort, afpubliceret, vil vi i videst mulig omfang fjerne billede.

« Tilbage