Nye film om livet med hepatitis C

177 blødere blev i 1980'erne smittet med hepatitis C gennem deres faktormedicin. To nye web-tv-indslag produceret for Danmark Bløderforening handler om de bekymringer, mange smittede blødere har i forhold til livet med hepatitis C.
Hepatitis C er af gode grunde stadig en sygdom, der bekymrer de smittede blødere, og spørgeundersøgelser blandt foreningens medlemmer viser da også, at hepatitis C hører til blandt de største udfordringer i hverdagen, for de blødere, der er smittet.

En af de ting, der fylder meget, er spørgsmålet om, hvordan man skal forholde sig til de behandlingstilbud, der pt. er på området.

I nedenstående web-tv-indslag produceret for Danmarks Bløderforening fortæller to hepatitis C-smittede blødere om deres overvejelser omkring deres liv med virusset og ikke mindst deres holdning til behandling eller ej.

Helbredt efter hårdt forløb
Anden gang var lykkens gang, da Poul-Erik Bach-Andersen fra Aalborg sprang ud i et hårdt behandlingsforløb. Kun med familien og venners hjælp klarede han et år med bivirkninger. Se hans beretning her.
 
 
 
Nej tak til behandling
Laurids Bagger på 63 år har indtil videre takket nej til behandlingstilbuddene i forhold til hepatitis C. Hør hvorfor her.
 
 
Yderligere information
Læs mere om hepatitis C, de 177 blødere, der blev smittet gennem deres faktormedicin, og behandling af sygdommen her»
« Tilbage