Onsdag er det World Hemophilia Day

På onsdag er det World Hemophilia Day – mærkedagen for blødersygdomme. Kom til åbent hus i Bløderforeningens lokaler i København, hør formand Terkel Andersen og bestyrelsesmedlem Palle Skovby fortælle og vær med til at fejre dagen.
Åbent hus
Kom og hør formand Terkel Andersen og bestyrelsesmedlem Palle Skovby fortælle om den historiske udvikling. Onsdag mellem kl. 16-18 holder de oplæg i foreningens lokaler på Frederiksholms Kanal 2, 3. sal i indre København.
Tag rødt tøj på, og kom og drik rødvin eller rød saft. Alle er velkomne, og tilmelding er ikke nødvendig.

Bær rødt – og upload på facebook
Onsdag er også dagen, hvor du kan iklæde dig rødt tøj og bruge det som en anledning til at tale om blødersygdomme. Vi vil meget gerne se, hvordan du markerer dagen, så upload it billede på www.facebook.com/bloderforeningen og skriv et par ord om, hvordan du markerer dagen.

Sælg lodder
Danmarks Bløderforening skyder landslotteriet 2013 i gang på selve World Hemophilia Day. Meld dig som sælger og vær med til at samle ind til foreningen og dens aktiviteter.
Meld dig som sælger her »

Glædelig World Hemophilia Day til alle!

« Tilbage