Status på situationen på Rigshospitalet

Danmarks Bløderforening har været til møde med ledelsen på Rigshospitalet, og Sundhedsstyrelsen har på baggrund af en henvendelse fra Bløderforeningen anmodet Region Hovedstaden om en redegørelse i sagen.
Danmarks Bløderforening rettede i oktober 2013 henvendelse til både direktionen på Rigshospitalet og til Sundhedsstyrelsen. Læs mere om henvendelsen i nyheden fra den 10. oktober her »
 
På baggrund af Danmarks Bløderforenings henvendelse har Sundhedsstyrelsen nu anmodet Region Hovedstaden om en redegørelse i sagen.

Møde med Rigshospitalet
Danmarks Bløderforening repræsenteret ved formand Terkel Andersen, bestyrelsesmedlem Theis Bacher og sekretariatsleder Karen Binger Holm var den 1. november til møde med klinikchef Lars Kjeldsen, centerdirektør Kurt Stig Jensen og lægelig direktør Jannik Hilsted på Rigshospitalet.

Mødet konstaterede uenighed på væsentlige punkter og bragte i øvrigt ikke nyt. Foreningen afventer nu en opfølgning fra Rigshospitalets side.
« Tilbage