World Hemophilia Day

Den 17. april er det World Hemophilia Day – dagen, hvor mennesker verden over sætter fokus på hæmofili og livet med en blødersygdom.
Siden 1989 har World Federation of Hemophilia markeret World Hemophilia Day. Dagen er valgt, fordi verdensorganisationens stifter, den canadiske Frank Schnabel, havde fødselsdag den 17. april.

World Hemophilia Day bruges til at skabe opmærksomhed omkring hæmofili og livet med en blødersygdom. Dagen markeres i hele verden, og i år bruger verdensorganisationen dagen til at sætte fokus på unge mennesker med hæmofili og deres tilknytning til deres bløderforeninger.

Støt op om dagen
Du kan være med til at støtte op om dagen og sagen ved at:
  • sætte WHD-logoet ind i din mail eller på din Facebook-profil. Download logoet her »
  • bære rødt tøj på dagen
  • bruge dagen som en anledning til at tale om sygdommen
 

« Tilbage