Spring navigationen over og gå direkte til indhold

Foredrag med Gitte Gram om selvbiografi

D. 1. december inviterer Danmarks Bløderforening til foredrag om de menneskelige konsekvenser af Blødersagen. Forfatter Gitte Navne Gram Rasmussen kommer og fortæller om sin selvbiografi: "Til døden (blodet) os skiller".


Gitte Gram mistede i 1993 sin mand Palle til AIDS. Palle er en af de 91 blødere, der i 80’erne blev smittet med HIV gennem sin blødermedicin. Han blev kun 35 år gammel. Efter Palles død, stod Gitte tilbage som enke med to børn i en alder af 31 år.

Gitte udgav for nylig selvbiografien ”Til døden (blodet) os skiller”. Bogen handler om tiden inden og efter, at Palle blev smittet med hiv gennem sin livsvigtige blødermedicin. Gitte sætter ord på, hvordan hun og Palle, og senere to børn, håndterede en hverdag med sygdom og angst, og hvordan det påvirkede deres liv – også i årene efter Palles død.

Bogen er skrevet til minde om Palle og som en påmindelse om Blødersagen, der aldrig må glemmes. Den beskriver en svær periode af Gittes liv, og det er hendes håb, at bogen vil kunne læses af folk i krise, som har brug for at læse om, hvordan andre har klaret sig igennem deres krise.

Læs mere om ”Til døden (blodet) os skiller” her >


Foto: Til døden (blodet) os skiller


Foto: Forfatter Gitte Navne Gram Rasmussen


Tid:
søndag d. 1. december 2024, på World Aids Day, kl. 13-15

Sted: Handicaporganisationernes Hus i Taastrup, Blekinge Boulevard 2

Tilmeldingsfrist: torsdag d. 21. november

Pris: 50 kr.

Tilmeld dig her >

 

*Vi gør opmærksom på, at der tages billeder til arrangementet, som kan blive brugt i Bløderforeningens medier. Vi offentliggør kun billeder, der overholder Datatilsynets retningslinjer for deling af billeder på internettet. Vi offentliggør derfor ikke billeder, hvor vi vurderer, at en person på billedet kan føle sig udstillet, udnyttet eller krænket. Vi er opmærksomme på, at der bør ydes særlig beskyttelse mod børn og unge under 16. Derfor offentliggør vi ikke billeder af børn, der befinder sig i en udsat situation, uden barnets og forælders samtykke – eksempelvis badebilleder eller billeder af stikketræning. Læs mere her

Ønsker du ikke, at Bløderforeningen offentliggør billeder af dig/dit barn, beder vi dig gøre os opmærksomme på det. Hvis du på et senere tidspunkt ønsker et billede af dig/dit barn fjernet, kan du til enhver tid kontakte os og gøre indsigelse. Har du gjort indsigelse, vil vi ikke offentliggøre billeder af dig/dit barn fra dette arrangement. Ønsker du et billede, der allerede er offentliggjort, afpubliceret, vil vi i videst mulig omfang fjerne billede.

BløderNyt

BløderNyt er Danmarks Bløderforenings medlemsblad, der udkommer to gange om året og lander i alle medlemmers postkasser. Læs nye og tidligere udgaver af bladet.