Spring navigationen over og gå direkte til indhold

Ladywalk 2023

Vi har desværre valgt at aflyse foreningens deltagelse i Ladywalk 2023. Vi håber at kunne stille op til Ladywalk 2024.


AFLYST

Danmarks Bløderforening stiller igen i år hold til Ladywalk. Ladywalk er et hyggeligt motionsarrangement, der bakker op om organisationer, der er med til at støtte sygdomsramte kvinder. I 2020 støttede Ladywalk bl.a. Bløderforeningens kvindekampagne Blødt igennem > 

Til motionsarrangementet Ladywalk får du en hyggelig og ikke mindst social aften, hvor der er tid og rum til at tale med kvinder i samme situation som dig selv og samtidig til at få en god motionsoplevelse.

Sæt allerede nu kryds i kalenderen. Inden længe åbner vi for tilmelding til arrangementet. 


Foto: Der var masser af smil at spore hos deltagerne, på trods af at regnvejret ikke var med os, til Ladywalk 2022 i København.

*Vi gør opmærksom på, at der tages billeder til arrangementet, som kan blive brugt i Bløderforeningens medier. Vi offentliggør kun billeder, der overholder Datatilsynets retningslinjer for deling af billeder på internettet. Vi offentliggør derfor ikke billeder, hvor vi vurderer, at en person på billedet kan føle sig udstillet, udnyttet eller krænket. Vi er opmærksomme på, at der bør ydes særlig beskyttelse mod børn og unge under 16. Derfor offentliggør vi ikke billeder af børn, der befinder sig i en udsat situation, uden barnets og forælders samtykke – eksempelvis badebilleder eller billeder af stikketræning. Læs mere her ›

Ønsker du ikke, at Bløderforeningen offentliggør billeder af dig/dit barn, beder vi dig gøre os opmærksomme på det. Hvis du på et senere tidspunkt ønsker et billede af dig/dit barn fjernet, kan du til enhver tid kontakte os og gøre indsigelse. Har du gjort indsigelse, vil vi ikke offentliggøre billeder af dig/dit barn fra dette arrangement. Ønsker du et billede, der allerede er offentliggjort, afpubliceret, vil vi i videst mulig omfang fjerne billede.

Blødt igennem

Her finder du Danmarks Bløderforenings hjemmeside om kvinder og blødersygdom, der er blevet til med støtte fra Ladywalk. 

BløderNyt

BløderNyt er Danmarks Bløderforenings medlemsblad, der udkommer to gange om året og lander i alle medlemmers postkasser. Læs nye og tidligere udgaver af bladet.