Af Barbara Lovrencic, forperson for AIPIT, forening for mennesker med ITP i Italien
Forståelse af ITP: Ud over blodpladetællingen
ITP anerkendes i stigende grad som en heterogen tilstand med flere underliggende årsager snarere end en enkelt sygdom. Mens lave blodpladetal og blødningssymptomer som blå mærker og næseblod er velkendte, understregede flere sessionerne, at virkningen af ITP rækker langt ud over disse synlige tegn.
Undersøgelser fremhævede, at træthed rammer mere end halvdelen af patienterne, ofte beskrevet som deres mest byrdefulde symptom. Nedsat kognition, herunder koncentrationsbesvær, påvirker skolegang og arbejde. Mange patienter rapporterer om depressive symptomer. Disse ikke-blødende symptomer påvirker patienternes helbredsrelaterede livskvalitet (HRQoL) betydeligt og kan også påvirke de pårørende. Det er betryggende, at livskvaliteten forbedres, når patienterne opnår remission (bedring eller aftagen af en sygdom).
Hensyntagen til hele patienten
Kongressen fremhævede et stærkt og presserende behov for at opdatere terminologi, definitioner og retningslinjer for ITP for at afspejle udviklende behandlingsparadigmer og bedre hjælpe patienterne. Afgørende var der en anerkendt vægt på behovet for god psykologisk støtte til at håndtere den betydelige byrde af symptomer som træthed, nedsat kognition og depression. Vigtigheden af fælles beslutningstagning mellem patienter og klinikere blev også understreget, da det fører til bedre kliniske resultater, patienttilfredshed og livskvalitet.
Afslutningsvis gav EHA-kongressen i Milano et omfattende overblik over de fremskridt, der sker inden for forståelse og behandling af ITP. Det giver betydeligt håb om bedre resultater og forbedret livskvalitet for personer, der lever med denne komplekse tilstand, og bevæger sig støt mod en mere personlig og holistisk tilgang til pleje.
Artiklen er tekstuddrag af et sammendrag af sessioner på EHA-kongressen 2025 skrevet af Barbara Lovrencic, forperson for AIPIT, forening for mennesker med ITP i Italien, og vice-præsident for International ITP Alliance. Oversat af Karen Binger Holm. Referatet er delt med medlemmer af International ITP Alliance, der har til formål at støtte mennesker med ITP og ITP-foreninger over.
Udgivet: 23. september 2025