Spring navigationen over og gå direkte til indhold

HIV og hepatitis C

Tidligere blev stort set alt blødermedicin fremstillet af blod fra mange forskellige donorer. Derfor var bløderpatienter udsat for smitsomme sygdomme, som kunne overføres med blodet, bl.a. HIV og hepatitis C.


HIV hos bløderpatienter

91 danske blødere blev i 80'erne smittet med hiv via deres faktormedicin. Den faktormedicin bløderne dengang blev behandlet med var produceret af mange forskellige donerers blod. Havde nogle af disse donerer sygdomme, der smitter via blodet, blev bløderne også smittet. Det kunne ske indtil midten af 1980'erne, hvor blødernes faktorpræparater blev virus-inaktiveret.

Fakta om hiv-virus
Hiv er en forkortelse af Human Immundefekt Virus. Human betyder, at virus angriber mennesker. Immundefekt fortæller, at det ødelægger immunforsvaret.
 
Hiv kan føre til aids, der på engelsk er en forkortelse af Acquired Immuno-Deficiency Syndrome. På dansk hedder det Erhvervet ImmunDefekt Syndrom. Erhvervet, fordi det er noget, man bliver smittet med og ikke noget, der er medfødt (børn, smittet ved fødslen af hiv-smittede mødre er en undtagelse). Immundefekt, fordi virus skader immunforsvaret. Og endelig Syndrom, fordi aids er en samling forskellige sygdomme, som alle skyldes, at immunforsvaret er blevet ødelagt på grund af hiv.
 
Denne ødelæggelse af immunforsvaret sker langsomt, typisk over en årrække. Når immunforsvaret er ødelagt, kan kroppen ikke længere forsvare sig mod infektioner. Aids betyder, at man nu har udviklet en eller flere alvorlige infektioner eller kræftsygdomme, fordi immunforsvaret er blevet meget svækket. Når et menneske er død af aids, menes der i virkeligheden, at vedkommende døde af en af følgesygdommene.
 
Hiv og aids kan ikke helbredes. Men der findes en medicin, som er en kombination af tre eller flere stoffer, også kaldet kombinationsbehandling. Behandlingen forhindrer på forskellige måder, at hiv formerer sig i kroppen, og derved mindskes ødelæggelsen af immunforsvaret. Så længe immunforsvaret er godt, risikerer man ikke at få en eller flere af de alvorlige infektioner, man tilsammen kalder aids. Derfor er dødeligheden blandt hiv-smittede også faldet betydeligt siden 1990'erne, hvor kombinationsbehandlingen blev indført.

Ingen risiko for smitte

I dag er risikoen for smitte med hiv via faktormedicin elimineret i Danmark. Dels pga. virusinaktivering af medicin og præparater, dels fordi gensplejsede produkter i vidt omfang har erstattet de faktorkoncentrater, som er fremstillet af donorblod.

Hepatitis C hos bløderpatienter

Hepatitis – smitsom leverbetændelse – skyldes, at leveren bliver angrebet af særlige former for virus.

Der er forskellige former for hepatitis. Hepatitis A er en forbigående virusinfektion, og hepatitis B udvikler sig normalt ikke kronisk. Behandlingen er enkel og virkningsfuld. Der foregår en systematisk vaccination af blødere mod hepatitis A og B. Der findes derimod ingen vaccine mod hepatitis C.

Hepatitis C forefindes i forskellige varianter – de såkaldte genotyper. I Danmark forekommer genotyperne 1, 2, 3 og 4. Genotype 1 regnes for at være den vanskeligste at behandle.

Hepatitis C kan udvikle sig til at blive en kronisk tilstand. I de fleste tilfælde mærker patienten i de første mange år ingen fysiske problemer, men på sigt risikerer patienten at udvikle alvorlige følgesygdomme som skrumpelever og leverkræft.

177 blødere smittet

I 1970’erne og i begyndelsen af 1980’erne blev 177 blødere smittede med hepatitis C-virus gennem deres medicin. Det var inden, blødernes faktorpræparater blev virusinaktiveret.

Af samme grunde som ved hiv-vius er risikoen for at blive smittet med hepatitis C-virus via faktormedicin i dag ikkeeksisterende i Danmark. Ligeledes har behandlingen af hepatitis udviklet sig meget de seneste 20 år, og mange hepatitis C-smittede blødere er i dag fri for virus. 

De danske bløderpatienter, der blev smittet med hepatitis C, har ikke modtaget individuelle erstatninger fra den danske regering. Danmarks Bløderforening har i mange år kæmpet for at få oprettet en hepatitis C-erstatningsfond i lighed med den fond, som i 1995 blev oprettet for de hiv-smittede blødere (Blødererstatningsfonden). Det var desværre en forgæves kamp, som foreningen efter den årlige generalforsamling valgte at henlægge i 1999. Dog indgik flere patienter fra blødergruppen i 2010 et økonomisk forlig med en række medicinalfirmaer i en amerikansk ledet og verdensomspændende retssag.

Gennem årene har Danmarks Bløderforening fokuseret meget på de hepatitis-smittede blødere og konsekvenserne af at leve med virusset. Foreningen har således stået i spidsen for diverse netværksarrangementer, oplysende temaartikler i BløderNyt og årlige uddelinger af det nu nedlagte hepatitis C-legat.

Behandling af hepatitis C

Tidligere var den eneste mulighed for behandling af mennesker med hepatitis C en kombinationsbehandling med interferon og ribavirin. Helbredelsesraten lå på omkring 45 pct., og der har været store bivirkninger forbundet med behandling (bl.a. feber, muskel- og ledsmerter, træthed, kvalme og diarré). Der er heldigvis sket en stor udvikling af behandlingen, og langt flere bliver i dag helbredt – endda med færre bivirkninger.

Ny behandling til kronisk hepatitis C 

I løbet af 2014 kom der flere nye behandlingsmidler mod hepatitis på markedet, og der er stadig stor udvikling på området. De nye såkaldte DAA-behandlinger udmærker sig ved, at flere vil blive kureret, en kortere behandlingsperiode (midlerne tages i pilleform i 12 uger) og langt færre bivirkninger sammenlignet med den hidtidige behandling. Flere læger mener, at de nye midler har potentiale til på sigt helt at udrydde virussen. Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS) anbefaler, at alle patienter med kronisk hepatitis C behandles med de nye præparater. 

Læs Medicinrådets anbefaling her ›

Årlig fibroscan

Overlæge Lone Hvitfeldt Poulsen fra Center for Hæmofili og Trombose på Aarhus Universitetshospital og afdelingslæge Eva Funding fra Rigshospitalets Hæmofilicenter opfordrer alle hepatitis C-smittede blødere om at gå til kontrol og få en fibroscanning årligt for at få målt, om der dannes arvæv (fribrose) i leveren. Hvis man ved en fibroscanning måler en værdi på 10kPa eller derover anbefales behandling. Det frarådes, at blødere får foretaget leverbiopsi på grund af den forøgede blødningsrisiko. 

Det er langt fra alle smittede, der udvikler egentlige symptomer. Men da der kan være alvorlig risiko for skrumpelever (cirrose) og leverkræft, er det vigtigt, at man som hepatitis C-smittet løbende går til kontrol, så behandlingen kan igangsættes før sygdommen udvikler sig. Kontakt eventuelt hæmofilicentret for at få en henvisning. 

KORT OM
HIV OG HEP C

  • Både HIV og hepatitis C er smitsomme sygdomme, der kan overføres via blodet.
  • Før i tiden blev næsten al medicin til mennesker med blødersygdom produceret af donorblod, derfor kunne man gennem sin medicin blive smittet med sygdommene.
  • 91 danske blødere blev i 80'erne smittet med hiv via deres faktormedicin.
  • I 1970’erne og i begyndelsen af 1980’erne blev 177 blødere smittede med hepatitis C-virus.
  • I dag er alt medicin produceret på donorblod smittefrit.

Læs mere om blødersagen her:

Blødersagen

I 1980’erne blev 91 danske blødere smittet med hiv og 177 med hepatitis C af den blødermedicin, der blev produceret på blodplasma. Læs om den lange og omfattende retssag der fulgte her. 

Læs mere om fonden, der blev oprettet ifm. blødersagen:

Blødererstatningsfonden

Blødererstatningsfonden blev oprettet i 1995 og er med til at sikre, at hiv-smittede bløderes særlige og individuelle behov kan imødekommes. 

Har du brug for
nogen at tale med?

Få støtte og rådgivning fra en kontaktperson eller i en facebookgruppe.