Beretning udflugtsdag 2025
Den 17. maj 2025 afholdt Danmarks Bløderforening den årlige udflugtsdag for børn med blødersygdom og deres familier. Udflugten gik til BonBon-Land og i alt deltog 14 familier fra hele landet.
Udflugtsdagen 2025 bød på en kombination af fællesskab, erfaringsudveksling og masser af grin. Formålet med arrangementet var at give børn og unge med blødersygdom samt deres søskende og forældre en dag, hvor fokus var på gode minder, samvær og på at styrke netværket mellem familier, der kan spejle sig i hinadens liv og hverdag med blødersygdom.
Dagen begyndte kl. 10.00, hvor bestyrelsesmedlem Tem Folmand bød velkommen ved indgangen. Derefter fordelte deltagerne sig rundt i parken, hvor rutsjebaner og leg for alle aldre var på programmet.
Til middag samledes familierne til fælles frokost, som skabte gode rammer for samtaler om både hverdagsudfordringer og små sejre i livet med blødersygdom. Eftermiddagen bød på hygge, is og fri leg i parken.
Tilmeld dig nyhedsbrevet
Vil du gerne modtage seneste nyt om blødersygdom og foreningens aktiviteter, så tilmeld dig foreningens nyhedsbrev.