Spring navigationen over og gå direkte til indhold

Seniorseminar 2024

D. 26.-27. oktober inviterer Bløderforeningen modne medlemmer (50+) og deres bedre halvdel på weekendtur i Roskilde.


Igen i år inviterer vi til seniorseminar for mennesker med blødersygdom i alle former. Turen går til Roskilde. Også i år er man velkommen til at tage en ledsager med. 

"Hæmofililægens bord"
På årets seniorseminar får vi besøg af cheflæge Peter Kampmann fra Hæmofilicenter Rigshospitalet.

I en rund-bords-snak får deltagerne mulighed for at snakke og spørge om stort og småt til hæmofililægen.

Udover det lægefaglige besøg er der også afsat tid til socialt samvær og hygge. Bl.a. er der et besøg i Roskilde Domkirke og frokost på Pibers Hus på programmet.

Du kan læse det fulde programmet her >

Det praktiske

Dato:
26.-27. oktober 2024

Sted: Scandic Roskilde Park, Ved Ringen 2, 4000 Roskilde

Pris: Det koster 385 kr. pr. person at deltage. Man må gerne tage en ledsager med. Vedkommende skal tilmeldes.

Tilmeldingsfrist: 13. oktober 2024

Tilmeld dig her >

 

Læs beretninger fra tidligere seniorseminarer her ›

 


Fællesbillede, Seniorseminar 2023

 


Sidste år gæstede socialrådgiver Lis Larsen seminaret. Foto: Tem Folmand

*Vi gør opmærksom på, at der tages billeder til arrangementet, som kan blive brugt i Bløderforeningens medier. Vi offentliggør kun billeder, der overholder Datatilsynets retningslinjer for deling af billeder på internettet. Vi offentliggør derfor ikke billeder, hvor vi vurderer, at en person på billedet kan føle sig udstillet, udnyttet eller krænket. Vi er opmærksomme på, at der bør ydes særlig beskyttelse mod børn og unge under 16. Derfor offentliggør vi ikke billeder af børn, der befinder sig i en udsat situation, uden barnets og forælders samtykke – eksempelvis badebilleder eller billeder af stikketræning. Læs mere her ›

Ønsker du ikke, at Bløderforeningen offentliggør billeder af dig/dit barn, beder vi dig gøre os opmærksomme på det. Hvis du på et senere tidspunkt ønsker et billede af dig/dit barn fjernet, kan du til enhver tid kontakte os og gøre indsigelse. Har du gjort indsigelse, vil vi ikke offentliggøre billeder af dig/dit barn fra dette arrangement. Ønsker du et billede, der allerede er offentliggjort, afpubliceret, vil vi i videst mulig omfang fjerne billede.

BløderNyt

BløderNyt er Danmarks Bløderforenings medlemsblad, der udkommer to gange om året og lander i alle medlemmers postkasser. Læs nye og tidligere udgaver af bladet.