Spring navigationen over og gå direkte til indhold

En ITP-patients beretning om graviditet og fødsel

25-årige Charlotte har ITP, og det har haft betydning for hendes graviditetsforløb og fødsel. Under graviditeten blev hendes blodpladetal bedre, men fødslen var behæftet med mange spekulationer. Hun fortæller her om sine oplevelser med graviditeten og sygdommen ITP. 


Graviditeten

Jeg fik konstateret ITP sommeren 2009. Mine blodplader var omkring de 20, da de var på det laveste. Jeg har været i en Predinosolon behandling, som desværre havde den indvirkning på mig, at jeg blev depressiv. Men til trods for dette virkede behandlingen på mig og har sørget for, at mine plader har været stabile siden.

Da min mand Kristian og jeg havde en snak om vores ønske om at få børn sammen, besluttede vi, at det ville være en god idé at have hæmatologisk dagsafsnit i Holstebro med på ideen. Vi stoppede med p-piller i maj 2010 og brugte i stedet anden beskyttelse frem til efteråret. Vi ville undersøge, om mine blodplader blev påvirket af ikke længere at få p-piller – men det gjorde de heldigvis ikke, og vi fik derfor grønt lys til at forsøge at blive gravide.

I februar 2011 lykkedes Projekt Baby, og vi venter os nu en lille pige i midten af november. Det viste sig ret hurtigt, at mine plader blev positivt påvirket af min graviditet. Predinosolon-behandlingen før graviditeten fik mine plader til at ligge stabilt på ca. 100, men efter jeg er blevet gravid ligger de på omkring 150. Jeg går til kontrol hver 4. uge for at holde øje med, at de ikke falder pludseligt.

Bekymringer og spekulationer
Med hensyn til fødslen har jeg gjort mig nogle overvejelser om, hvad der vil ske, hvis jeg har lave blodplader. Jeg kan ikke tåle at få Predinosolon, da jeg bliver depressiv, så der skal i så fald en anden behandling til.

Jeg har også tænkt meget på, hvordan det vil påvirke den lille, når hun kommer ud. Men det beroliger mig, at det ikke er en arvelig sygdom, som jeg kan give videre til hende.

En anden ting, som har fyldt meget i mine tanker, er, at jeg ikke må føde i Holstebro, men skal føde i Skejby. Da jeg er bosat i Lemvig, betyder det en køretur på omkring to timer.

Udover at jeg har ITP, har jeg under min graviditet fået graviditetssukkersyge, som der derfor også skal holdes øje med. Derudover har den lille for store nyrebækkener, som kan betyde, at jeg bliver igangsat før tid. Som en lille ekstra ting har jeg også fået bækkenløsning. Herhjemme kommer én ting åbenbart ikke alene.

Jeg har været meget bekymret for, at de ville have, jeg skulle have planlagt kejsersnit, da jeg meget gerne vil føde normalt. Samtidig tænker jeg meget over, om jeg vil miste for meget blod under fødslen, og hvad det vil kunne betyde for forløbet.

De positive sider
Midt i alle spekulationerne og bekymringerne har det været rart at være tilknyttet et fødselssted som Skejby, fordi de har erfaring med andre med sygdommen. Jeg har også haft et godt forløb med min læge og kontaktsygeplejerske i Holstebro, som har fulgt mig meget tæt. Det var dem, der sendte henvisningen til Skejby, fordi de mente, at jeg skulle være i de bedste hænder.

Under min graviditet er jeg kommet til den erkendelse, at ingen spørgsmål er dumme. Det er bedre at spørge en gang for meget end en gang for lidt. Lægerne mener, jeg skal betragte min graviditet som værende normal, og det forsøger jeg at gøre.

Oktober 2011.

Fødslen

Jeg blev sat i gang med min fødsel den 27. oktober. Grundet nyrebækkenerne fik jeg piller, som skulle modne min krop og gøre mig klar til fødsel. 

To dage senere, den 29. oktober, tog de så mit vand om aftenen. Der blev taget blodprøver på mig, fordi de skulle være sikre på at have mit helt præcise blodpladetal i tilfælde af, at jeg skulle have en epiduralblokade. De ville ikke give mig denne, hvis mit tal viste sig at ligge under 60. 

Forholdsregler
Inden igangsættelsen af min fødsel var jeg blevet informeret om, hvilke forholdsregler man tog under fødslen. Man måtte ikke tage en PH-værdi på barnets hoved, bruge sugekop eller sætte en måler på barnets hoved for at måle pulsen. 

Årsagen til dette var, at man kunne komme til at ridse barnets hoved – og når de ikke kendte til barnets blodpladetal på dette tidspunkt, kunne det være farligt. 

Først så snart jeg havde født barnet, ville de kunne se barnets blodpladetal ved at tage en blodprøve af navlestrengen. 

Epiduralblokade og ve-stimulerende drop
Under fødslen fik jeg mange ve-smerter. Det var derfor en lettelse for mig, da jeg fik at vide, at mit blodpladetal var omkring 130 – hvilket betød, at jeg kunne få en epiduralblokade. 

Under presseperioden fik jeg lagt et ve-stimulerende drop. Det var nødvendigt, fordi mine presseveer skulle være meget kraftige, eftersom de ikke kunne bruge sugekop til at hjælpe mig med at få barnet ud. Alternativet ville være kejsersnit, men heldigvis hjalp droppet. 

Søndag den 31. oktober kl. 8.28 kom min lille datter til verden. Efter fødslen fik hun straks k-vitamin, og man skulle holde øje med, om hun blødte dér, hvor hun havde fået sprøjten, indtil man havde hendes blodpladetal. Da svarene på hendes prøver kom, viste det sig, at hendes blodpladetal var over 250 – og derfor ikke påvirket af min ITP.

Et stykke tid efter fødslen fik jeg igen lagt et ve-stimulerende drop – denne gang for at få min livmoder til at trække sig hurtigere sammen. Alt i alt mistede jeg omkring 200 ml blod, hvilket er meget lidt!

En positiv oplevelse
En uge efter fødslen var jeg til kontrol på hæmatologisk dagsafsnit i Holstebro, og mit blodpladetal lå på 196. Min læge fortalte mig, at det er meget typisk, at ens blodpladetal stiger efter en fødsel – forhåbentlig er det en længerevarende stigning, men det vil kun tiden vise. 

Med mine erfaringer omkring ITP, graviditet og nu fødsel, er jeg slet ikke bekymret for at få et barn mere på et tidspunkt. Tværtimod har graviditet jo vist sig at være positiv for min ITP. Nogle læger har endda i spøg sagt til mig, at jeg burde være gravid noget oftere. 

November 2011. 

KORT OM
kvinder og blødersygdom

  • Kvinder med blødersygdom kan have symptomer som kraftig menstruation og svær blødning ved fødsel
  • Hæmofili rammer hyppigst mænd, men kvinder der bærer sygdomsgenet kan også opleve øget blødningstendens
  • De mest udbredte blødersygdomme blandt kvinder er ITP og von Willebrands sygdom
  • Hæmofili A skyldes mangel af faktor VIII i blodet. Har man hæmofili B, mangler man faktor IX.
  • På grund af sygdommens arvegang rammes drenge/mænd langt hyppigere end piger/kvinder.

Personlige beretning
om Ann, der har ITP's, fødsel:

Læge for sit eget barn

Ann har ITP. Her kan du læse hendes beretning om, da hun fik sit første barn. Forældre, der selv har en blødersygdom, kan risikere at stå i en svær rolle, hvis deres barn arver sygdommen. De har konkrete erfaringer – ofte flere end de læger de er i berøring med i forbindelse med fødslen, men samtidig står de med samme usikkerhed som ofte følger med et nyt moder- eller faderskab. Det betyder, at de skal balancere mellem at være ekspert og nybegynder i deres eget barns sygdom.

Blødt igennem

Her kan du finde Blødt igennems egen hjemmeside med information om kvinder og blødersygdom.