Spring navigationen over og gå direkte til indhold

COVID-19 og blødersygdom – opdatering 31. december 2020

Anden bølge af COVID-19 har ramt Danmark og smittetallene er igen stigende. Vi bringer her en oversigt over, hvordan man som bløderpatient bør forholde sig i forhold til COVID-19. Der er ikke væsentlige ændringer i forhold til anbefalinger bragt i foråret 2020.


Hvis man som bløder bliver smittet med COVID-19 og udvikler svære symptomer, skal man som udgangspunkt tilbydes samme behandling som alle andre patienter. Der er hos patienter med svære symptomer på COVID-19 konstateret høje inflammationstal (CRP) og øget risiko for blodpropper. Siden begyndelsen af april 2020 har alle danske patienter, der er blevet indlagt med COVID-19, derfor fået tilbudt behandling med det blodfortyndende middel heparin for at reducere risikoen for at danne blodpropper.

Når bløderpatienter skal i blodfortyndende behandling, er det nødvendigt at tilpasse og kontrollere bløderbehandlingen nøje. Derfor er det afgørende for patienternes sikkerhed, at hæmofilicentrene får besked, hvis en bløder bliver alvorligt syg og indlægges med COVID-19. Hæmofilicentrene skal nemlig være i løbende kontakt med den behandlende afdeling for analyse af blodprøveresultater og behandlingsplan med faktormedicin. I nogle tilfælde vil bløderpatienter med svære symptomer på COVID-19 blive indlagt på hhv. Rigshospitalet eller AUH Skejby, så behandlingen lettere kan koordineres med hæmofililægerne.

Find kontaktoplysninger til hæmofilicentrene her >>

Hvis man har ITP og bliver smittet med COVID-19 og udvikler svære symptomer, bør man kontakte sin behandlende hæmatologiske afdeling for en individuel vurdering.

Særlige risikogrupper - hæmofili
Mennesker med blødersygdom som hæmofili og von Willebrand er, uanset sværhedsgrad, som udgangspunkt velbehandlede for deres blødersygdom, når de følger deres behandlingsplan, og er derfor som udgangspunkt ikke i særlig risikogruppe. 

Ældre blødere og mennesker med kroniske sygdomme ud over blødersygdom, som fx hiv, er særligt sårbare grupper og bør være særligt opmærksomme på at undgå smitte, da de kan blive alvorligt syge, hvis de smittes med coronavirus. 

Særlige risikogrupper - ITP
Som udgangspunkt påvirker ITP ikke immunforsvaret. Men mange ITP-patienter kan opleve, at deres blodpladetal falder, når de bliver smittet med virus. Ved smitte med COVID-19 bør man derfor have fokus på, om der kommer nye blødningssymptomer og i så tilfælde kontakte sin hæmatologiske afdeling.

Ud fra et forsigtighedsprincip er mennesker med ITP som får immundæmpende behandling i risikogruppen – ikke på grund af sygdommen, men på grund af behandlingen. Det er dog vigtigt, at man kontakter sin behandlende hæmatologiske afdeling direkte, hvis man er i tvivl, for der kan være behov for individuelle vurderinger baseret på andre kroniske sygdomme eller særlige forhold, som fx hvis man har fået fjernet sin milt (splenektomi).

Hvis man er i behandling med immundæmpende midler, som fx binyrebarkhormon, og oplever at blive syg med fx feber, hoste eller åndenød, skal man kontakte sin læge om evt. behov for dosisændring. Man skal ikke stoppe behandlingen uden aftale med lægen.

Hvis man har fået fjernet sin milt (splenektomi) kan man ud fra et forsigtighedsprincip være i risikogruppe, og man bør derfor kontakte sin hæmatologiske afdeling for en individuel vurdering. 

Vaccinationer
Generelt anbefales det at få en pneumokokvaccination mod lungebetændelse, hvis man er i risikogruppen. Fra april 2020 kan ældre mennesker, mennesker med hiv og mennesker i immundæmpende behandling eller som har fået fjernet deres milt (splenektomi) gratis få en pneumokokvaccination, der beskytter mod pneumokok-lungebetændelse – en kendt følgesygdom ved alvorlig sygdom med COVID-19. Læs mere om vaccionation mod lungebetændelse på Sundhedsstyrelsens hjemmeside >>

Det forventes, at vaccine mod COVID-19 kan tages i brug allerede fra årsskiftet. Vaccinationerne vil være frivillige og gratis, og udgangspunktet er, at vacciner kun blive tilbudt til de befolkningsgrupper, de er godkendte til. Udrulningen af vaccinationer vil forløbe i faser, hvor grupper i størst risiko prioriteres først. Læs mere om vaccination med COVID-19 på Sundhedsstyrelsens hjemmeside >>

Der gælder samme anbefalinger om vaccination mod COVID-19 som for andre borgere. Kontakt hæmofilicenteret eller din behandlingsansvarlige hæmatologiske afdeling hvis du har spørgsmål om COVID-19 vaccination i relation til din blødersygdom.

Vaccinen mod corona skal gives i musklen. Hvis du er i fast forebyggende behandling med blødermedicin må du få vaccine i timerne efter vanlig profylaksedosis. Hvis du ikke er i forebyggende behandling skal du kontakte dit hæmofilicenter for anvisninger. Ved svær eller moderat hæmofili vil der behov for faktorbehandling før vaccination. Ved mild hæmofili vil det variere.

Kontakt altid hæmofilicentrene eller den behandlingsansvarlige hæmatologiske afdeling, også hvis der opstår spørgsmål vedr. vaccinationer.

Læs mere om anbefalinger om coronavaccination til patienter med blødersygdom her >>

Børn og COVID-19
Børn og unge har mildere sygdomsforløb ved COVID-19 end voksne. Det gælder også for børn med kroniske sygdomme som blødersygdom og ITP. Dansk Pædiatrisk Selskab anbefaler, at børn og unge med blødersygdom og ITP følger de samme COVID-19 retningslinjer som andre børn i forhold til at komme i daginstitution og skole.  

Opd. KBH/311220
KBH/211220

Nyhedsbrev

Vil du gerne modtage de seneste nyheder om blødersygdom og foreningens aktiviteter, så tilmeld dig foreningens nyhedsbrev. Nyhedsbrevet er et supplement til medlemsbladet BløderNyt.