Spring navigationen over og gå direkte til indhold

COVID-19 og blødersygdom

Her finder du en samlet oversigt over anbefalinger og retningslinjer ift. forebyggelse af smitte med coronavirus og vaccination mod COVID-19 hos mennesker med blødersygdom og ITP.


Der gælder som udgangspunkt samme anbefalinger om vaccination mod coronavirus for patienter med hæmofili, vW, ITP eller andre sjældne blødersygdomme, som for andre borgere.

Det indebærer, at vaccinationen skal gives direkte i musklen (intramuskulært), da der kan opstå blødning efter intramuskulær injektion hos personer med trombocytopeni eller blødersygdom.

For at forebygge muskelblødninger er der derfor nogle særlige forhold ifølge Sundhedsstyrelsens retningslinjer for håndtering af vaccination mod COVID-19: 

Særlige forhold ved intramuskulær vaccination af patienter med blødersygdom


(Opdateret d. 15. december 2021: generelle anbefalinger)

Børn og voksne med svær eller moderat hæmofili A eller B eller svær von Willebrands sygdom kan vaccineres intramuskulært, hvis de har modtaget forebyggende behandling med faktorpræparat få timer før vaccination (maks. 12 timer). Bløderpatienter med mildere blødersygdom skal kontakte deres hæmofilicenter for afklaring af, om de bør behandles forebyggende med blødermedicin inden vaccination.

Generelt anbefales det, at der anvendes kanyle med mindst mulig gauge (25-27 – forudsat det er muligt i forhold til vaccinetype). Efter injektion skal injektionsstedet komprimeres i mindst 10 min. Omhyggelig aspiration mhp. på at undgå evt. arteriepunktur. Patienter skal selv inspicere injektionssted efter henholdsvis 2 og 4 timer. Ubehag i den vaccinerede arm 1-2 dage efter injektion er ikke alarmerende, forudsat der ikke er samtidig hævelse.

Særlige forhold ved intramuskulær vaccination af patienter med Immun Trombocytopeni (ITP) 
(Opdateret d. 9. december 2021: anbefalinger for vaccination af børn tilføjet)

Patienter med trombocyttal under 10 (børn under 30) bør vaccineres med særlig tynd kanyle (25-27 G). Der er ingen restriktioner ved intramuskulær vaccination af patienter med trombocyttal over 10 (børn over 30).

Personer, som får immundæmpende behandling vil sædvanligvis godt kunne blive vaccineret. Effekten af vaccination kan dog være nedsat.

Vaccination mod COVID-19 kan skabe en forbigående opblussen af ITP, som ved andre vaccinationer.

ITP-patienter, der er blevet behandlet med rituximab inden for de sidste seks måneder, skal dog være opmærksomme på, at det ikke anbefales at tage imod AstraZeneca og Johnson & Johnson-vacciner. Her anbefaler Dansk Hæmatologisk Selskab, at man holder sig til mRNA vaccinerne, som for tiden udgøres af Pfizer og Moderna. Læs mere om VITT og ITP her ›

Forsigtighed ved tidligere allergiske reaktioner
Patienter, der tidligere har oplevet allergiske reaktioner fx ved brug af langtidsvirkende faktor, der indeholder polyethylene glycol (PEG), bør drøfte vaccination med deres læge, da nogle vacciner indeholder PEG som hjælpestof.

Anbefaling om revaccination med 4. stik
(Opdateret d. 2. februar 2022: anbefaling om 4. stik)

Sundhedsstyrelsens meldte d. 18. januar 2022 ud, at mennesker med et meget nedsat immunforsvar nu tilbydes 4. stik mod COVID-19. Det drejer sig om patienter, der på grund af en sygdom eller behandling har et meget nedsat immunforsvar.

For vores medlemsskare berører det:

  • Mennesker med HIV-infektion med udtalt immundefekt (dvs. med CD4-tal under 200)
  • Patienter der har været i følgende behandling i 2021 og 2022:

    • Rituximab (behandling inden for 6 måneder før første COVID-19 vaccinedosis)
    • Immunglobulin substitution

De berørte patientgrupper vil modtage en invitation til revaccination i e-Boks.

Personer med et meget nedsat immunforsvar kan have en lav effekt af vaccination mod COVID-19. Samtidig har personer med et meget nedsat immunforsvar en øget risiko for et alvorligt og langvarigt forløb med COVID-19. Det er ca. 4 måneder siden, at samme patientgruppe blev tilbudt 3. stik, og da der er viden om nedsat beskyttelse over tid af vaccination mod COVID-19 hos denne gruppe og samtidig høj samfundssmitte, anbefaler Sundhedsstyrelsen nu et 4. stik. Sundhedsstyrelsen vurderer, at fordelene ved et 4. stik til udvalgte grupper af personer med meget nedsat immunforsvar opvejer de mulige risici ved et 4. stik. Formålet med 4. stik er at forebygge alvorlige sygdomsforløb med COVID-19.

Læs mere om Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedr. 4. stik mod COVID-19 her ›

 

Spørgsmål og svar om vaccination mod COVID-19
Hvis du har spørgsmål om vaccination mod COVID-19 og din blødersygdom, skal du kontakte dit hæmofilicenter eller behandlingsansvarlige hæmatologiske afdeling.

Læs anbefalingerne fra Dansk Hæmatologisk Selskab om vaccination mod COVID-19 her ›

Læs anbefalinger fra Blødercenter Vest på AUH her ›

Læs anbefalinger fra Hæmofilicenter Rigshospitalet her

Læs spørgsmål og svar fra Statens Serum Institut her ›

Se Sundhedsstyrelsens retningslinjer for håndtering af vaccination mod COVID-19 her ›


Risikogrupper

Ældre blødere og mennesker med kroniske sygdomme ud over blødersygdom, som fx hiv, er særligt sårbare grupper og bør være særligt opmærksomme på at undgå smitte, da de kan blive alvorligt syge, hvis de smittes med coronavirus. 

Ud fra et forsigtighedsprincip kan mennesker med ITP, som får immundæmpende behandling, fx højdosis prednisolon eller biologisk behandling med fx Rituximab, være i risikogruppen – ikke på grund af sygdommen, men på grund af behandlingen.

Hvis man har fået fjernet sin milt (splenektomi), anbefales det også at kontakte den behandlingsansvarlige hæmatologiske afdeling, da der er behov for individuel vurdering.

Se Sundhedsstyrelsens faglige grundlag vedr. personer i øget risiko ved COVID-19 her ›


Anbefaling om pneumokokvaccination

Generelt anbefales det at få en pneumokokvaccination mod lungebetændelse, hvis man er i risikogruppen. Fra april 2020 kan ældre mennesker, mennesker med hiv og mennesker i immundæmpende behandling eller som har fået fjernet deres milt (splenektomi) gratis få en pneumokokvaccination, der beskytter mod pneumokok-lungebetændelse – en kendt følgesygdom ved alvorlig sygdom med COVID-19. 

Kontakt behandlingsansvarlig læge ved svære symptomer på COVID-19

Hvis man som bløder bliver smittet med COVID-19 og udvikler svære symptomer, skal man som udgangspunkt tilbydes samme behandling som alle andre patienter. Der er hos patienter med svære symptomer på COVID-19 konstateret høje inflammationstal (CRP) og øget risiko for blodpropper. Siden begyndelsen af april 2020 har alle danske patienter, der er blevet indlagt med COVID-19, derfor fået tilbudt behandling med det blodfortyndende middel heparin for at reducere risikoen for at danne blodpropper.

Når bløderpatienter skal i blodfortyndende behandling, er det nødvendigt at tilpasse og kontrollere bløderbehandlingen nøje. Derfor er det afgørende for patienternes sikkerhed, at hæmofilicentrene får besked, hvis en bløder bliver alvorligt syg og indlægges med COVID-19. Hæmofilicentrene skal nemlig være i løbende kontakt med den behandlende afdeling for analyse af blodprøveresultater og behandlingsplan med faktormedicin. I nogle tilfælde vil bløderpatienter med svære symptomer på COVID-19 blive indlagt på hhv. Rigshospitalet eller AUH Skejby, så behandlingen lettere kan koordineres med hæmofililægerne.

Hvis man har blodsygdommen ITP og bliver smittet med COVID-19 og udvikler svære symptomer, bør man kontakte sin behandlende hæmatologiske afdeling for en individuel vurdering.

Se anbefalinger fra den europæiske organisation EHC m.fl. her (engelsk) ›

Se anbefalinger fra den amerikanske ITP organisation (engelsk) her ›                  

 

Opdateret d. 9. december 2021: Særlige forhold ved intramuskulær vaccination af patienter med Immun Trombocytopeni (ITP)

Opdateret d. 15. december 2021: generelle anbefalinger ved vaccination af børn og voksne med svær eller moderat hæmofili A eller B eller svær von Willebrands sygdom 

Opdateret d. 2. februar 2022: Anbefaling om 4. stik mod COVID-19 for patienter med svært nedsat immunforsvar

VITT opstår i sjældne tilfælde efter modtagelse af AstraZeneca- eller Johnson & Johnson-vaccinen:

ITP og VITT er to forskellige sygdomme

Hverken ITP-patienter eller blødere ser ud til at have større risiko for at få
VITT end alle andre. Men en covid-19 vaccine kan sandsynligvis få ITP til at
blusse op midlertidigt, ligesom det er set ved andre vacciner.

Få overblik over de seneste anbefalinger og retningslinjer:

Coronasmitte.dk

På coronasmitte.dk finder du en samlet oversigt over seneste nyt fra de danske myndigheder ifm. corona. 

Har du brug for at komme i kontakt med hæmofilicenteret?

Hæmofilicentre

Find her information om og kontaktoplysningerne på de to danske hæmofilicentre på Rigshospitalet i København og Aarhus Universitetshospital i Skejby.

Læs BløderNyt

Her kan du læse tidligere udgaver af foreningens medlemsblad BløderNyt. Bladet udgives to gange om året og indeholder bl.a. artikler om, hvordan det er at leve med en blødersygdom i Danmark og om den nyeste udvikling inden for behandling.