Spring navigationen over og gå direkte til indhold

Ny pjece om von willebrands sygdom udgives

I dag udgiver Danmarks Bløderforening pjecen ”von Willebrands sygdom – en introduktion”. Her kan man finde information om sygdommen, og hvordan man lever med den. 


Den nye pjece om von Willebrand sygdom er til mennesker, som har fået stillet diagnosen og deres pårørende. Pjecen giver en beskrivelse af sygdommens kendetegn, symptomer, arvegang og behandling, og så kan man også læse om de særlige forhold, der gør sig gældende for kvinder med von Willebrands sygdom, eksempelvis i forhold til menstruation, graviditet og fødsel.

At leve med von Willebrands sygdom
Derudover kan man i pjecen læse tre forskellige personlige beretninger om tre forskellige liv med von Willebrands sygdom.

En stor tak skal lyde til de medvirkende, der har ville bidrage til at udbrede viden om von Willebrands sygdom.

Tak for hjælpen
I pjecen har vi fået faglig bistand af overlæge Eva Funding, Hæmofilicenter Rigshospitalet. Danmarks Bløderforening takker for hjælpen ved udarbejdelsen af pjecen.

Pjecen er udgivet med støtte fra Sygeforsikringen ”danmark”s sundhedsfond. Tak for donationen.

Pjecen er en revideret og opdateret udgave af foreningens håndbog om von Willebrand udgivet i 2002.

Download eller bestil pjecen ”von Willebrands sygdom – en introduktion” her >

Udgivet: 13. maj 2021

Læs BløderNyt

Her kan du læse tidligere udgaver af foreningens medlemsblad BløderNyt. Bladet udgives to gange om året og indeholder bl.a. artikler om, hvordan det er at leve med en blødersygdom i Danmark og om den nyeste udvikling inden for behandling.