Spring navigationen over og gå direkte til indhold

Netværksmøde 2023

D. 25.-26. marts 2023 afholdes netværksmøde i København for de blødere, der blev smittet med HIV efter Blødersagen, plus en ledsager.


Dato: 25. marts-26. marts 2023

Sted: Scandic Falkoner, Falkoner Alle 9, 2000 Frederiksberg

Hvem: HIV-smittede blødere og plus en ledsager

 

Igen i år inviterer vi HIV-smittede blødere plus en ledsager til weekendseminar. Netværksmødet afholdes i år i København på Scandic Falkoner.

Vi får bl.a. besøg af sundhedsforsker Bente Klarlund, der vil holde oplæg om immunsystemet og det sunde liv.

Bente Klarlund har udgivet et væld af prisvindende sundhedsfaglige bøger og deltaget i flere kendte tv-formater med fokus på at kommunikere om sundhed til danskerne. 

Ole Lystrup Iversen gæster os også og holder fordrage om hans liv med Parkinson.

Ole har valgt at gå til tilværelsen med Parkinson med et positivt mindset, og han mener, det har givet ham et bedre liv.

Ud over de faglige oplæg og erfaringsudveksling skal vi også sammen ind og se musicalen Grease.

Se hele programmet her ›

Tilmelding og pris
Der er en deltagerbetaling på 385 kr. pr. person. Udgifter til deltagelse og transport kan søges dækket gennem Blødererstatningsfonden. Der er 16 pladser, der uddeles efter først-til-mølle.

Tilmelding senest d. 3. marts. Tilmelding sker på mail til sekretariatsleder Karen Binger Holm på kbh@bloderforeningen.dk

BløderNyt

BløderNyt er Danmarks Bløderforenings medlemsblad, der udkommer to gange om året og lander i alle medlemmers postkasser. Læs nye og tidligere udgaver af bladet.