Spring navigationen over og gå direkte til indhold

AFLYST: Online møde om Bløderappen

OBS. Mødet d. 20. januar er aflyst. D. 20. januar inviterer Bløderforeningen til online møde om Bløderappen. Bløderappen er målrettet patienter 15+ tilknyttet hæmofilicentrene på Aarhus Universitetshospital og Rigshospitalet. Mødet er både for dig, der allerede bruger bløderappen, og dig der gerne vil i gang med at bruge appen.


Mødet d. 20. januar er aflyst.

Tid: 20. januar 2022, kl. 19.00-20.00

Sted: Virtuelt (link til mødet sendes til de tilmeldte inden mødet)

Yderligere informationer: Det er gratis at deltage. Tilmeld dig senest onsdag d. 19. januar.

Bløderforeningen inviterer d. 20. januar sammen med overlæge Lone Hvitfeldt Poulsen (Hæmofilicenter Aarhus Universitetshospital, Skejby) til det andet online møde om Bløderappen.

Både for brugere og interesserede
Brugere: Bløderappen har nu været i drift siden 2020, og vi vil meget gerne høre om brugernes oplevelser med appen i hverdagen. Bruger du appen, og har du forslag til, hvordan det kan gøres nemmere at bruge appen i hverdagen, så håber vi, at du vil deltage og dele dine erfaringer. Deltagere ved første møde i oktober 2021 må meget gerne deltage ved dette møde også.

Interesserede: Mødet er også for dig, der endnu ikke bruger appen, men som gerne vil høre mere om, hvordan den fungerer, og hvilke fordele der er ved at registrere blødninger og faktorforbrug elektronisk.

Hvad er Bløderappen, og hvem er den henvendt til?
Bløderappen er udviklet i et samarbejde mellem Danmarks Bløderforening, de to hæmofilicentre, Region Midtjylland og firmaet Journl. Ved begyndelsen af 2020 blev appen rullet ud til patienter tilknyttet Aarhus Universitetshospital, Skejby og i juni 2020 fik patienter fra Rigshospitalet også mulighed for at registrere i appen.

Appen kan som udgangspunkt bruges af alle patienter, der er tilknyttet et hæmofilicenter. Dog er appen endnu ikke udrullet til børn under 15 år.

Du kan kontakte dit hæmofilicenter, for at høre mere om muligheden for at kunne registrere via appen. For at kunne bruge appen, skal hæmofilicenteret oprette din behandlingsplan i appen.

Vi udsender link til mødet, der foregår i Zoom, umiddelbart inden mødet til tilmeldte deltagere.

Tilmeld dig senest onsdag d. 19. januar kl. 12 ›


Foto: Journl

BløderNyt

BløderNyt er Danmarks Bløderforenings medlemsblad, der udkommer to gange om året og lander i alle medlemmers postkasser. Læs nye og tidligere udgaver af bladet.