Artikler om ITP-behandling
Læs tidligere udgivne artikler om ITP-behandling hos både voksne og børn.
Behandling af ITP
ITP kan ikke helbredes med medicin, men forskellige medicintyper kan midlertidigt hæve blodpladetallet og derved mindske risiko for blødninger.
Ikke alle, der har ITP, behøver medicinsk behandling, men hvis blødningstendensen er for udtalt, eller når lægen skønner, at blødningsrisikoen er for høj, kan det være nødvendigt at behandle ITP med medicin. Den skønnede blødningsrisiko afhænger af blodpladetallet, men også af alder, levemåde og eventuelle andre sygdomme.
Man er ofte mere tilbageholdende med at behandle børn end voksne, da børn har lav risiko for alvorlig blødning og ofte bliver raske af sig selv efter kort tids sygdom.
Behandling mod ITP går ud på at øge antallet af blodplader (trombocytter) og kan derved være med til at stoppe eller mindske risikoen for blødninger og andre symptomer.
Om man skal behandles, hvornår og hvordan, er en vurderingssag. Det kommer fx an på, hvor lavt antallet af blodplader er, hvor alvorlige symptomerne er, hvor gammel man er og den medicin, man i øvrigt får. Også bivirkningerne af behandlingen kan spille ind, hvis de går væsentligt ud over livskvaliteten.
Behandling af børn
Hvis et barn med kronisk ITP ikke har svære blødninger, er det sandsynligt, at medicinsk behandling ikke er nødvendig.
Hvis behandling er nødvendig, vil barnet som regel blive behandlet med binyrebarkhormon eller immunglobulin, for en kort periode. Hvis man har behov for mere vedvarende behandlingseffekt, vil man ofte give anden immundæmpende behandling for at opnå færrest mulige bivirkninger. Blodplade/trombocytstimulerende behandling er kun godkendt til børn, hvis de almindelige immundæmpende behandlinger ikke virker. Børn vil meget sjældent få fjernet milten.
Behandling af voksne
Risikoen for, at ITP bliver kronisk, er større hos voksne end hos børn. Derfor kan voksnes behov for medicinsk behandling også være større.
Man vil i de fleste tilfælde starte med at give en eller flere kure med binyrebarkhormon, og evt. supplere med anden behandling. Behovet for behandling varierer dog fra person til person. Lægen kan derfor vælge forskellige behandlingsformer afhængig af virkningen, og hvor store gener ved symptomer eller bivirkninger, man oplever.
Hvis en voksen med ITP har et blodpladetal på over 20-30 milliarder pr. liter blod, er behandling sjældent nødvendig. Hvis man derimod bløder og/ eller har et blodpladetal på under 20-30 milliarder pr. liter blod, vil man som regel starte i behandling.
Behandlingsmuligheder
De behandlinger, der er til rådighed, stiler mod at hæve blodpladetallet ved at dæmpe immunreaktionen mod blodpladerne eller at øge kroppens produktion af blodplader.
Der findes internationale retningslinjer for, hvilken behandling man starter med, og hvilke man skifter til ved manglende effekt eller større grad af blødning. Disse retningslinjer benytter læger sig af, når man behandler mennesker med ITP, da retningslinjerne laves ud fra en vurdering af behandlingseffekt og bivirkninger.
Det er forskelligt, hvad der virker på den enkelte, hvilke forskellige bivirkninger, der opstår og graden heraf. Derfor kan behandlingen være forskellig fra person til person og stadig følge samme retningslinje.
Primær behandling – altså det man giver først – vil for langt de fleste med ITP være ens. Hvis der herefter er behov for anden behandling, er der større variation. Lægens erfaring og især patientens sygdomshistorik og bivirkninger spiller ind på valg og ophør af behandling.
Hos børn er rækkefølgen af de mulige behandlinger anderledes end hos voksne. Det hænger sammen med, at børn oftest ikke fejler andet end ITP og har en anden risiko end voksne i forhold til blødning og bivirkninger af medicinen.
Primær behandling
Oftest starter man med at give immunhæmmende medicin i form af binyrebarkhormon. Binyrebarkhormon dæmper immunforsvarets reaktion mod blodpladerne, og gives oftest som tabletter. Stoffet har bivirkninger, som kan være ubehagelige, men de er oftest midlertidige og forsvinder igen, når man holder op med at tage medicinen. Det kan fx være øget appetit, søvnbesvær, humørsvingninger og ved længere tids behandling vægtøgning, sukkersyge, forhøjet blodtryk, forandring af fedtfordelingen i kroppen, svamp i munden eller skridtet.
I situationer med behov for hurtig stigning af trombocyttallet fx forud for akut operation behandles med Immunglobuliner. Immunglobuliner er antistoffer, som fremstilles af blodplasma, der er renset. Immunglobuliner blokerer for de antistoffer, som er skyld i, at blodpladerne nedbrydes. Immunglobuliner gives intravenøst via drop, dvs. direkte i blodåren. Virkningen holder 2-3 uger. Immunglobuliner benyttes ofte umiddelbart forud for operationer eller fødsler, hvis blodpladetallet er for lavt. Bivirkninger i form af kulderystelser, hovedpine, kvalme og opkastning kan forekomme.
Anti-D er et antistof imod røde blodlegemer. Det kan kun anvendes til personer, der er rhesuspositive (dvs. 85 pct. af den danske befolkning). Anti-D kan eventuelt gives som en indsprøjtning under huden. Behandlingen blokerer for miltens nedbrydning af blodpladerne. Til gengæld nedbryder den en smule af de røde blodlegemer. Anti-D-behandling kan resultere i kortvarig lavere blodprocent. I sjældne tilfælde kan man få feber og kulderystelser i 1-2 timer efter behandlingen. Herudover kan det være nødvendigt at give blodpladetransfusion for at tilføre blodplader, men det vil være i kombination med enten binyrebarkhormon eller immunglobulin.
Andre behandlinger
Hvis primær behandlingerne ikke har den ønskede effekt, eller behandlingens virkning aftager, kan man gå andre veje. Læs om de forskellige muligheder herunder:
Rituximab er et antistof rettet mod et overfladeprotein på de celler, som kan producere antistoffer (B-lymfocytter). Stoffet virker ved at nedsætte mængden af celler, som producerer antistof mod trombocytter. Behandlingen intravenøst via drop, dvs. direkte i blodåren, som regel to til fire gange, en gang ugentligt. Specielt ved første infusion kan der forekomme reaktioner med kulderystelser, feber, hovedpine og kvalme. Antallet af B-lymfocytter bliver meget lavt i nogle måneder, men det medfører sjældent øget grad af infektioner.
Disse lægemidler virker alle ved at øge produktionen af blodplader og omfatter Eltrombopag, Romiplostim og Avatrombopag. Effekten af disse tre præparater er nogenlunde den samme, men kan variere fra person til person. Alle disse lægemidler kan medføre en let øget risiko for blodpropper og en forbigående øget dannelse af bindevæv i knoglemarven, der forsvinder igen når behandlingen ophører.
- Eltrombopag
Eltrombopag virker ligesom Romiplostim og Avatrombopag (se nedenfor) ved at øge knoglemarvens produktion af blodplader. Kalkholdige fødevarer, jerntabletter og magnesiumtilskud nedsætter optagelsen fra tarmen, så det er vigtigt, at du taler med din læge om, hvornår det er bedst, du tager medicinen. - Romiplostim
Romiplostim virker ligesom Eltrombopag ved at øge knoglemarvens produktion af blodplader. Behandlingen gives som en ugentlig indsprøjtning. Risikoen for blodpropper øges nok en smule. Hovedpine kan forekomme. Både Eltrombopag og Romiplostim kan øge dannelse af bindevæv i knoglemarven. Bindevævet forsvinder dog igen, når behandlingen ophører. - Avatrombopag
Virker ligesom Eltrombopag og Romplostim ved at øge blodpladeproduktionen. Bivirkningerne er sammenlignelige, men der er ikke de samme forholdsregler i forhold til den kost du kan indtage sammen med som ved Eltrombopag.
Immunhæmmende behandling virker ved at dæmpe immunforsvaret, så de hvide blodlegemer (lymfocytter) hæmmes. Derved øges antallet af blodplader. Lægemidler som Mycophenolat mofetil, Azathioprin, Ciclosporin og Fostamatinib virker immunhæmmende (immundæmpende/immunsupprimerende).
- Mycophenolat mofetil
Mycophenolat mofetil hæmmer omsætningen og dermed væksten af B- og T-lymfocytterne (se under Rituximab længere oppe). Dermed virker den dæmpende på immunapparatets ødelæggelse eller hæmning af blodplader. Ad den vej kan det hæve blodpladetallet. Som ved andre immundæmpende lægemidler øges risikoen for infektioner ved behandling med Mycophenolat mofetil. Den hyppigste bivirkning er især forskellige slags ubehag fra maven. Det kan fx være kvalme, ondt i maven, forstoppelse, ændret smagssans mv. - Azathioprin
Azathioprin virker på stort set samme måde som Mycophenolat mofetil. Tilsvarende er mange af bivirkningerne næsten de samme, men de kan dog variere hos den enkelte. - Ciclosporin
Ciclosporin hæmmer ligesom Mycophenolat mofetil og Azathioprin immunapparatet ved at hæmme lymfocytterne, og ad den vej hæves blodpladetallet. Ciclosporin påvirker omsætningen af en lang række andre lægemidler. Derfor er det vigtigt, at du altid fortæller lægen, hvilken anden medicin du evt. tager. Derudover er det vigtigt med jævne mellemrum at få målt blodets indhold af Ciclosporin, så man kan sikre sig, at doseringen er korrekt. Ciclosporin kan give blodtryksforhøjelse, nyrefunktionspåvirkning, hævelse af tandkødet, øget behåring, rysten på hænder mv. - Fostamatinib
Fostamatinib virker ved at hæmme nedbrydningen af trombocytter. Behandlingen har været godkendt til brug i Danmark siden december 2022. Endnu har kun få patienter herhjemme fået behandlingen i skrivende stund (2026). Bivirkningerne er især forhøjet blodtryk og diarre.
Det er i milten, blodpladerne nedbrydes. Hvis man har kronisk ITP og medicinsk behandling ikke virker, eller man har for mange bivirkninger af medicinen, kan fjernelse af milten ved operation komme på tale.
Der er ingen garanti for helbredelse, men indgrebet virker hos ca. 70-80%. Børn vil dog meget sjældent få fjernet milten. Effekten hos børn er langt lavere.
Milten spiller en vigtig rolle i vores immunforsvar, og hvis den fjernes, har man større risiko for at få visse infektioner, hvorfor det kræver, at man tager forebyggende antibiotika i nogen situationer resten af sit liv. Af den grund, og fordi antallet af medicinske behandlingsmuligheder er mange, er antallet af mennesker med ITP, der får fjernet milten, mindsket med årene. Det gælder både hos
børn og hos voksne.
Fokus på tallet
Der er delte meninger om, hvor meget man bør fokusere på blodpladetallet. Hvor man før i tiden har været meget fokuseret på blodpladetallet, er ITP-eksperter begyndt at fokusere mere på blødningstendensen og det generelle velbefindende.
Hvis et menneske med ITP har mange og alvorlige symptomer, er blodpladetallet formentligt lavt. Men samtidig kan et menneske med ITP sagtens have et lavt blodpladetal uden at have gener eller symptomer på ITP. Det kan altså være svært at konkludere noget alene ud fra tallet.
Blodpladetallet kan dog være et godt pejlemærke for risikoen for blødningstendens. Lægerne bruger bl.a. blodpladetallet som et arbejdsredskab til at vurdere, hvornår man kan gennemgå fx en operation.
Du kan også læse tidligere udgivne artikler om ITP-behandling her ›
Gode råd til understøttende behandling og tiltag
Børn med ITP skal ofte have taget mange blod prøver og nogle af behandlingerne gives ved injektion. Her kan man forud for stikket bedøve barnets hud med EMLA ®-creme eller plaster.
Tranexamsyre virker ved at stabilisere den prop, blodpladerne laver, og hæver altså ikke blodpladetallet. Det kan alligevel være en god hjælp til at mindske blødninger.
Kvinder med ITP kan opleve kraftige og evt. langvarige menstruationer. P-piller og hormonspiral kan nedsætte blødningerne. Der kan evt. suppleres med Tranexamsyre.
Nogle ITP-patienter kan opleve jernmangel, og jerntilskud kan være nødvendigt.
En stor del af ITP-patienter har D-vitamin-mangel. Det vides ikke hvorfor, men D-vitamin-tilskud anbefales, hvis niveauet er lavt.
Hjemmebehandling
Man kan selv behandle lette blødninger, som fx blå mærker, sår, hudafskrabninger eller blødende tandkød.
En plasticpose med knust is og lidt vand
Trykkes mod blødningen (gerne med et håndklæde imellem for at undgå forfrysninger). Kan mindske blødning, fx blå mærker eller en hudafskrabning, fordi kulde mindsker blødningstendensen. Brug gerne RICE-princippet.
RICE-princippet
RICE-princippet kan bruges ved lette blødninger. Rest – hvile og ro, Ice – afkøling af skaden, der modvirker hævelse og smerter, Compression – kompression med moderat tryk for at forebygge hævelsen, og Elevation – elevation/løft af arm eller ben, der også forebygger hævelse og lindrer smerten.
Gelatinesvamp
Gelatinesvamp med hæmostatisk virkning, som opløser sig selv. Kan bruges på blødende slimhinder og mindsker blødningstendensen. Gelatinesvamp kan fås i håndkøb.
Lægemidler som bør undgås
Acetylsalicylsyre findes i mange smertestillende og febernedsættende midler og har en hæmmende effekt på blodpladefunktionen, så blødningstiden forlænges. Findes fx i Kodimagnyl og Treo.
Hjertemagnyl indeholder også acetylsalicylsyre, men ved hjertesygdom kan der være behov for at tage lægemidlet, selvom man har ITP. Dette skal drøftes med lægen.
NSAID er en samlebetegnelse for smertestillende og gigtdæmpende midler (fx Ipren og Brufen). De kan påvirke blodpladerne og hæmme deres normale funktion.
Hos mennesker med ITP og meget lavt blodpladetal skal man på grund af blødningsrisikoen være varsom med indsprøjtninger direkte i musklerne.
Ved blodpladetal under 30, bør man holde pause med blodfortyndende medicin. Ved et blodpladetal under 50, kan behandlingen erstattes med indsprøjtninger af heparin – bør altid drøftes med en læge med kendskab til ITP.
E-vitamin og fiskeleverolie bør ikke gives til mennesker med ITP, da stofferne påvirker blodpladernes funktion. Ved allergi bør behandling med antihistaminer drøftes med ITP-læge, da visse allergimidler kan sænke blodpladetallet.
Læs mere om behandling af ITP på sundhed.dk
KORT OM BEHANDLING AF ITP
- ITP kan ikke helbredes med medicin, men behandling kan mindske risiko for blødninger.
- Det er meget forskelligt, hvilken behandling der virker på den enkelte. Behandlingen af ITP varierer derfor fra patient til patient.
- Behandlingsmuligheder vurderes ud fra eksempelvis patientens alder og sygdomshistorik.
- Fordi behandling af ITP ofte er forbundet med forskellige bivirkninger, behandles mange ITP-patienter uden symptomer ikke.
Vejledning for diagnostik og behandling af ITP
I 2025 har en Dansk Studiegruppe for Benign Hæmatologi (DSBH) under Dansk Hæmatologisk Selskab udgivet en opdateret vejledning for diagnostik og behandling af primær immuntrombocytopeni (ITP).
ITP for børn
Mange familier mangler et fælles sprog til at forstå og tale om, hvad det er der sker, når et barn får ITP. I dette patientunivers får hele familien et fælles sprog og forståelse for sygdommen – godt hjulpet på vej af maskotten Blop og hans venner.