Spring navigationen over og gå direkte til indhold

Kvinder og blødersygdom på dagsordenen ved konference for sundhedsplejersker

Hvor meget er det normalt at bløde, når man har menstruation? Det spørgsmål får sundhedsplejersker ofte stillet, når de taler med børn og unge. Derfor er det vigtigt, at sundhedsplejerskerne er klædt på til at tale at tale om menstruation og ved, at kraftige og langvarige menstruationer kan være tegn på blødersygdom.


Bløderforeningens kampagne Blødt igennem deltager igen i år med en stand på Sundhedsplejerskernes Landskonference, der afholdes d. 23.-24. august i Vejle. Her deler vi materiale ud og fortæller om de typiske symptomer og gener ved blødersygdom hos piger og kvinder. Ved at skabe mere opmærksomhed om blødersygdom blandt kvinder, håber vi, at sundhedsplejerskerne vil hjælpe til, at flere piger med kraftige menstruationer vil blive udredt FØR de eventuelt får p-piller.


Samarbejde med Endometrioseforeningen

I år deler vi stand med Endometrioseforeningen. Endometriose er en godartet, men kronisk sygdom, som ses hos op til 8% af alle piger og kvinder i den fødedygtige alder. Sygdommen opstår, når væv, der ligner livmoderslimhinde (endometrium), findes uden for livmoderen i bughulen, hvor det ikke skal sidde.

Ved standen vil vi sammen med Endometrioseforeningen sætte fokus på menstruation. Hvor Bløderforeningens kampagne Blødt igennem sætter fokus på, hvor meget og hvor længe det er normalt at bløde, sætter Endometrioseforeningen fokus på smerter i forbindelse med menstruation.

Studier peger på, at der kan være en sammenhæng mellem blødersygdom og endometriose. Sammenhængen mellem de to sygdomme er endnu ikke blevet systematisk undersøgt.

Se Endometrioseforeningens film om menstruation målrettet unge piger:



Udgivet: 23. august 2021

Kvindetur 2021

18. september-19. september 2021

Bløderforeningen inviterer bærere og kvindelige blødere med hæmofili, von Willebrand, ITP og andre sjældne blødersygdomme på kvindetur. Weekendturen afholdes på idylliske og naturskønne Sørup Herregaard og det koster 350 kr. at deltage. 

Læs BløderNyt

Her kan du læse tidligere udgaver af foreningens medlemsblad BløderNyt. Bladet udgives to gange om året og indeholder bl.a. artikler om, hvordan det er at leve med en blødersygdom i Danmark og om den nyeste udvikling inden for behandling.