Spring navigationen over og gå direkte til indhold

Landsindsamling er skudt i gang

I dag går salget af skrabelodder til landsindsamlingen i gang. Har du ikke meldt dig til endnu, kan det stadig nås.


I dag går landsindsamlingen i gang. Skrabelodderne må sælges i perioden 1. oktober til 31. december 2010.

Rekord mange medlemmer har i år valgt at støtte op om Danmarks Bløderforening ved at sælge lodder til landsindsamlingen. Knap 100 lodsælgere er det blevet til! Det er et imponerende antal, og Danmarks Bløderforening er utrolig glad for opbakningen.

Har du ikke meldt dig til endnu, kan det stadig nås. Der er altid brug for flere lodsælgere. Sælger du bare 25 lodder, gør du en stor forskel for din forening.

Overskuddet går til aktiviteter og støtte til medlemmerne
Overskuddet fra salget af lodder gør det blandt andet muligt for os at holde sommerlejr for bløderbørn, forældre/børn-seminar, 50+-seminar og årsmøde. En succesfuld landsindsamling er også en forudsætning for, at vi kan rådgive, støtte og informere medlemmerne og deres familier og udbrede kendskabet til blødersygdomme i offentligheden såvel som over for myndigheder og institutioner.
 
Du kan også vinde
Vil du være med til at gøre en forskel for din forening ved at sælge lodder over de næste tre måneder, deltager du samtidig i lodtrækningen om at vinde to gavekort til en værdi af 150 kr. til Netto. Det medlem, der sælger flest lodder vinder 300 kr. til en valgfri butik.