Spring navigationen over og gå direkte til indhold

Årsmøde 2023

Danmarks Bløderforening holder årsmøde for alle medlemmer d. 15.-16. april 2023 nær Skælskør. Generalforsamling afholdes d. 16. april klokken 11.


Dato: 15. april-16. april 2023

Sted: Kobæk Strand, nær Skælskør på Sjælland

Hvem: Alle medlemmer

Bløderforeningens årsmøde danner ramme om en weekend, hvor foreningens medlemmer mødes på kryds og tværs af diagnoser og aldre. Her er der mulighed for at udveksle erfaringer, danne netværk og blive klogere på blødersygdom og Danmarks Bløderforening. 

På årsmødet tager vi temperaturen på danske bløderpatienters livskvalitet. Hvordan er det at leve med en blødersygdom i dag?

Vi får bl.a. besøg af overlæge Eva Funding, Afdeling for Blodsygdomme, Rigshospitalet, der vil præsentere resultaterne af den nye livskvalitetsundersøgelse for danske bløderpatienter, der blev gennemført i 2021/22.


Foto: Carsten Snejbjerg


Foto: privat

Lørdag aften viser vi filmen 'The Bumblebee' instrueret af Jesper Grand, der selv har blødersygdom.

Filmen handler om cykelstjernen Alex Dowsett, der er professionel cykelrytter – samtidig med det, har han hæmofili A i svær grad.

Gennem flere år har Jesper Grand fulgt Alex' cykelkarriere og Alex' familie på sidelinjen.


Se hele programmet her ›

Generalforsamling
Samme weekend, søndag d. 16. april kl. 11, afholdes foreningens generalforsamling. Generalforsamlingen er åben for alle foreningens medlemmer.

Sidste frist for at indsende punkter til dagordenen er d. 15. februar. Læs mere her ›

Tilmelding og pris

  • Voksne og børn fra 12 år: 385 kr.
  • Børn 2-11 år: 165 kr.
  • Børn under 2 år: Gratis

Tilmeldingsfristen er udløbet


Vi glæder os til at se mange af jer!

*Vi gør opmærksom på, at der tages billeder til arrangementet, som kan blive brugt i Bløderforeningens medier. Vi offentliggør kun billeder, der overholder Datatilsynets retningslinjer for deling af billeder på internettet. Vi offentliggør derfor ikke billeder, hvor vi vurderer, at en person på billedet kan føle sig udstillet, udnyttet eller krænket. Vi er opmærksomme på, at der bør ydes særlig beskyttelse mod børn og unge under 16. Derfor offentliggør vi ikke billeder af børn, der befinder sig i en udsat situation, uden barnets og forælders samtykke – eksempelvis badebilleder eller billeder af stikketræning. Læs mere her ›

Ønsker du ikke, at Bløderforeningen offentliggør billeder af dig/dit barn, beder vi dig gøre os opmærksomme på det. Hvis du på et senere tidspunkt ønsker et billede af dig/dit barn fjernet, kan du til enhver tid kontakte os og gøre indsigelse. Har du gjort indsigelse, vil vi ikke offentliggøre billeder af dig/dit barn fra dette arrangement. Ønsker du et billede, der allerede er offentliggjort, afpubliceret, vil vi i videst mulig omfang fjerne billede.

BløderNyt

BløderNyt er Danmarks Bløderforenings medlemsblad, der udkommer to gange om året og lander i alle medlemmers postkasser. Læs nye og tidligere udgaver af bladet.